En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

„KUNSTEN AT SPISE“ Siden første Udgave af nærværende Bog udkom, har Tandlæge Bramsen, København, udgivet en lille Pjece med ovenstaaende Titel. Det er den her i Bogen omtalte Mr. Fletcher, hvis Tygge- metode Hr. B. i højeste Grad reklamerer for og kalder en „vid- underlig Opdagelse“, der vil gøre os alle til ny og bedre Men- nesker. Som man kan læse Side 60—64, har jeg ogsaa studeret Mr. Fletcher og tillægger hans Arbejde stor Betydning. Men jeg tror ligesom aabenbart Prof. Chittenden, at Hovedsagen ved Mr. F.’s Opdagelse ikke er den muligt noget overdrevne Tygning og „Spytæltning“, men snarere den Omstændighed, at han nøjes med en forholdsvis ringe Næringsmængde og særligt med kun Vs af den sædvanlige Æggehvidemængde. Den omhyggelige og langsomme Tygning er ganske vist Vejen, der har ført til dette Maal. Men naar Mr. F. gør Vejen til ét med Maalet, tror jeg, han tager noget fejl. Maalet kan ogsaa naas paa anden Maade end ved denne særlige Tyggemetode. Det var jeg klar over, da jeg skrev min Bog, og derfor har jeg ikke som Hr. B. lagt Hovedvægten eller rettere hele Vægten herpaa. Men kan jeg nu bevise, at Hr. Bramsen har Uret i sin Paa- stand? Ja, det kan jeg, og jeg kan bruge hans egne Beviser som Modbevis. Naar man tygger og „spytælter“ efter B., indtil alt er bleven flydende, og spytter alt Cellevæv og Senevæv, der ikke kan bringes i denne Tilstand, ud, saa „skal Fordøjelses- Asken forme sig som smaa Kugler fra en Ærts til en Olivens Størrelse alt efter Fødens Beskaffenhed. Den skal være tør og kun have Lugt som vaadt Ler“. Hr. B. skriver endvidere S. 5: „Hvor overfladisk dette Forhold tages selv af dem, der Dag ud og Dag ind kun beskæftiger sig dermed, danner man ii*