En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

Forfatter: M. Hindhede

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København & Kristiania

Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave

Sider: 172

UDK: 612 Hin

At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 192 Forrige Næste
er kun tilsyneladende. Ethvert Menneske formaar at udføre et Arbejde, der staar i Forhold til hans Muskelmasses Udvikling. Til Vedligeholdelse af denne Muskelmasse fordres der en be- stemt Mængde Æggehv. i Næringen, ligegyldig om han udfører Arbejdet eller ikke. Men kun den, der har en kraftig udviklet Muskulatur, formaar at paatage sig at udføre en Smeds eller en Bryggeriarbejders svære Arbejde. Han vil derfor behøve mere Æggehvide til Vedligeholdelse af sine kraftige Arbejdsorganer end en svag Skrædder. Selv om sidstnævnte ogsaa optager og omsætter nok saa megen Æggehv., vil han dog aldrig kunne udføre en Smeds Arbejde. Maksimum af Arbejde, som en Mand formaar at udføre, retter sig efter Musklernes Udvikling, og her- efter retter sig egsaa den nødvendige Æggehvidemængde i Næ- ringen, derfor finder man, at en kraftig Mand bruger mere Æg- gehv. i sin Føde end en svag, og at Æggehvideomsætningen hos forskellige Individer gaar parallelt med Arbejdet. Men en og samme Mand sønderdeler under ellers lige Forhold ved Ro og ved Arbejde samme Æggehvidemængde. Hvis Æggehvidesøn- derdelingen steg med Arbejdet, saa maatte en Arbejder paa Søn- og Helligdage nyde mindre Æggehvide end paa Arbejdsdagene. Hvis man undersøger en stærk Arbejders Næring paa disse for- skellige Dage, saa vil man finde, at Æggehvidemængden under begge Forhold er lige, thi ellers vilde Arbejderen paa Hvile- dagen tabe i Muskelmasse, saa han paa Arbejdsdagen ikke mere kunde udføre det sædvanlige Arbejde.“ Jeg har fremhævet de sidste to Sætninger, fordi de saa uhyre skarpt pointerer Voit’s Syn. Jeg antager dog, at de fleste vil stejle over en saadan Paastand om, at hvis en Arbejder ikke faar tilstrækkeligt med „Bøf“ om Søndagen, saa vil han om Mandagen have tabi i Muskelmasse. Mig forekommer det i højeste Grad usandsynligt paa Forhaand, og Voit leverer jo heller ikke saa meget som en Tøddel af Bevis for sin Paastand. Det forekommer mig iøvrigt, at han her kommer i direkte Modstrid med sig selv, idet han andetsteds21) fremhæver, at den cirkulerende Æggehv. „henfalder før Organæggehv.“ Senere fortsætter Voit med føl- gende : „De ovenfor angivne Tal (de 118 Gr.) gælder kun for en Arbejder med middel Arbejdskraft og ikke for en stærkt arbej- En Reform af vor Ernæring 3