En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

34 dende. En saadan maa paa Grund af den større Muskelmasse have endnu mere Ægghvide — indtil 150 Gr. og derover — men navnlig mere N-fri Substans.“ Senere skriver han: „Efter de nuværende Erfaringer lægger man ved den stærke Arbejder mere Vægt paa den bestandige og rigelige Tilførsel af N-fri end af N-holdige Stoffer. Gemsejægerne medtager paa deres besværlige Vandringer, hvor de maa have den mindst mulige Ballast, ikke æggehviderige Næringsmidler, men navnlig Fedt, som under de enorme Anstrengelser sønderdeles af Krop- pen i stor Udstrækning, og hvoraf de i Forvejen ret magre Mænd daarligere taaler Tab, end de taaler et mindre Tab af Æggehvide, som de senere snart kan erstatte ved nogle rigelige Maaltider o. s.V.“ Her synes Voit at være Sandheden nær, men han formaar alligevel ikke fuldt at gennemskue Teoriens Taageslør. Det skulde iøvrigt forbavse mig, om Gemsejægerne spiser Bøf til Bøf paa Hviledagene for at erstatte de tabte Muskler. Sandsynligvis har Manden ikke tabt, men netop forøget sin Muskulatur under den enorme Træning. (Smign. senere hen.) Lidt senere hen imøde- gaar Voit nogle Protester, der allerede i 1878 og 79 havde rejst sig mod hans Norm, f. Eks. fra Beneke og Pfliigge. Han skriver: „Man har ment (Beneke), at den for en Middel-Arbejder angivne Norm (118 + 56 + 500) var som almindelig Middel- maal for højt ansat. Arbejderen kunde ogsaa nøjes med mindre, da mange Mennesker fortærer mindre, særligt af Æggehvide. Der er jo ingen Tvivl om, at mindre arbejdsdygtige eller svæk- kede Personer kan nøjes med mindre end 118 Gr. Æggehv. (hvoraf 105 Gr. fordøjelige). Saaledes har Pfliigge funden, at den 59,7 Kilo (ca. 120 Pd.) vejende Tjener, der var af svag Konstitution og i Besiddelse af ringe legemlig Arbejdskraft, ved sin sædvanlige fortrinsvis vegetabilske Kost kun udskiller 9—10 Gr. N (56 62 Gr. Æggehv.) i Urinen. Ogsaa enkelte andre Personer i Leipzig leverede kun 8—11 Gr. N i Urinen. Jeg har ogsaa for Fanger angivet slige lave Værdier; men en sva- gelig og lidet arbejdsdygtig Mand er ikke en Middel-Arbejder. Først da er den for en Middel-Arbejder forlangte Norm for høj,