En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

64 der lagt en Slagplan, som resulterede i, at Mr. Fletcher blev forsynet med Skrivelser til Præsidenten og andre Autoriteter, hvorved det lykkedes ham at faa Løfte om et Soldaterkorps til Forsøgsøjemed. Han henvendte sig saa til Prof. Chittenden, stillede selv en betydelig Sum Penge til Disposition, og man skaffede sig flere fra „Videnskabernes Akademi“, fra „Carnegie Instituttet“ o. s. v. Man begyndte saa paa en Række Forsøg saa omfattende, at man hidtil ikke tilnærmelsesvis har set noget til- svarende. Angaaende disse Forsøg foreligger der nu Beretning i et ca. 500 Sider stort Værk af Prof. Chittenden44), hvorfra ef- terfølgende Enkeltheder er hentede. Allerede forud for disse Tilbud og Opfordringer havde Prof. Chittenden begyndt at eksperimentere med sig selv. Det var i November 1902. Han vejede da 130 Pd. og var 47 Aar gi. Han havde før været vant til at faa en Føde omtrent svarende til Normal-Standarten (Voit — Atwater). For at Overgangen ikke skulde blive for pludselig, gik han gradevis ned saavel med To- tal-Mængden af Føde som med Æggehvidemængden. Det førte for hans Vedkommende til, at han helt opgav at spise noget om Morgenen, men kun drak en lille Kop Kaffe. Kl. I1 2 spiste han en let Frokost og Kl. 67a Middagsmad. Af og til indtog han dog Kl. P/a det solidere Maaltid o. s. v., ganske som Appetitten krævede. Han gik ikke over til vegetariansk Diæt, men Kødmængden reduceredes dog i høj Grad, idet Appetitten til dette Næringsmiddel stærkt formindskedes. Han skriver; „I Førstningen var denne Overgang til mindre Fødemængde forbunden med nogen Ubehagelighed, men det gik snart over og Forfatterens Interesse for Sagen forøgedes ved den Op- dagelse. at hans Befindende utvivlsomt bedredes. En reumatisk Knælidelse, der havde bestaaet i lx/2 Aar, og som ikke havde villet vige for nogen Behandling, forsvandt aldeles (og har ikke vist sig siden). Mindre Lidelser som Hovedpine og Galde- anfald („bilious attacks“)*) viste sig ikke længere periodevis som forhen. ♦) Det er mig ikke klart, om Prof. Ch. hermed mener Galdestenskolik, eller om han mener visse febrile Tilfælde, som Brunton har indordnet under Slagordet „biliousness“, og som han mener i særlig Grad indfinder sig hos stærke Kødspisere, sandsynligvis paa Grund af Forgiftning med Æggehvidens Henfaldsprodukter.415)