Festskrift. Landsudstillingen I Aarhus

Viljerne hvisker: spænd os, spænd os! Kræfterne kalder: kend os, kend os! Evnerne raaber: f løft os, løft os! Tusindaarsgaaderne: kløft os, kløft os! Mod Løsning alt levende stunder; thi Liv det er Løsningers Under. Hellig er Kraften, den livfrembringendø^ Aldiig nældende af fra sit Maal Hellig hellig dens jubelsvingende,, virakvældende Offerskaal!. Helligt er Haabet, det attraatændende, fremadførende høje Lys! Helligt, helligt dets mulmafvendende, undergørende Sejrsgys! Helligt er Haabet og Kraften! Thi disse to er Kilderne til alt. Var Kraften trættet, saa har Haabet kaldt. Var Haabet slukket, saa holdt Kraften ud i Kamp, i Trods, i Vilje til at vinde. Og famled Tanken, som en Haand, iblinde, og greb — og greb forgæves Gang paa Gang,, indtil dens Ild som Blod fra Fingre sprang, — da lyste Haabet atter gennem Mulmet, og Tankens mørke Tvivlekval blev dulmet! Ved Dagens Esse i den store Smedje, hvor Skæbner hamres ud i alle Former, til Grubegraver eller Himmelstormer, dér er det Kraftens Baal, som gløder Staalet» som snart er Midlet, snart er selve Maalet. Og lytter Du ved Nattens stille Bryst, — 8 —