Festskrift. Landsudstillingen I Aarhus

hvor Stormens Bølger lægger sig til Hvile som Havets, naar de dæmpes under Kyst, da vil Du høre Haabets Hjærtekamre sit Pulsslag gennem Evigheden hamre. Ja, uden Haab og Kraft var intet sket. Hvad vi har set af nyt, som skabtes, og af stort, som vandtes, af Drømme, som til haandfast Handling blev, af alt, hvormed vor Slægt sin Saga skrev — som Haab i vore Fædres Sind det fandtes. Men Kraftens Fylde kom, og mangt blev løst, Gaader i Staal, i Sten, i Luften og i Støvet, af Tanken kløvet, har vi nu deres Dunkelhed berøvet! Brug dine Øjne: Du vil faa at se! Brug dine Øren: Du vil faa at høre! Spørg disse Haller: Højlydt vil de svare! Og var Du Tvivler indtil denne Stund, herinde Syn for Sagn din Tvivl vil klare! Alt, hvormed Tidens Tanker har famlet; alt, hvad af vor Videns Brønde blev øst: her er det samlet, lutret og løst! Det er Løsningens Tid, det er Løftelsens Tid, det er Vaar for hvert vuggende Vænge! Vindene blæser Forjættelsens Horn, Solhænder stryger det strømmende Korn Skoven gyser af Foraarsfryd, Luften er leende Lyd! Da blander sig Haab med Kraft i vort Blod; vi gaar til vor Gerning med sejrende Mod. — 9 —