Festskrift. Landsudstillingen I Aarhus

Da rejser vi højt ved den blaanende Bugt et Hvalv for vort hjemlige Virke med Kuppel for Tankernes Flugt! Tager mod Løftelsens Tid som et Kald< som et Krav, som en Naade! Summen af Tusinders Flid, Høsten, som Tusinder saa’de, laarner sig her under Tag, løftet af flyvende Flag, halvt som en Løsning af Tiden og halvt som en Gaade, Danmark i Daad, under Himmelens blaanende Naade! Kun een er Danmarks Hovedby, ej nogen anden naaer dens Ry. Nej, nej! Men Jylland har sin Hjæi testad, for den er alle Jyder glad. Thi ganger alle frem paa Rad til Festens stolte Maj! Hvidt som et Tempel i Fortids Athen; Stilen som Grækernes, ædel og ren, dansk dog af Aand, dansk som hver Haand, der har hamret og høvlet og savet Skuende ud over Havet! Af Kim kan vorde Kæmpetræ, naar Lykken giver frugtbart Læ. Jo, jo! Og Aarhus har sin Rod i Muld, som bunder dybt, som gemmer Guld. Thi skal den stande fremtidsfuld i Jyllands Jord og gro! ; Søjlerne aabner Portalen som Tonerne aabner forTalen. Højt som en Himmel Spanternes Vrimmel. Mægtige Buer, der bærer som Rygge, slanke, men trygge. Svungne Profiler kommer og iler, stiger, til Øjet næppe kan se, hvor de sammen er føjet. Vinkler og Knæ knytter sig luftigt som kniplet i Træ, svævende lette, dog bærende tungt, — prøvet Erfaring og Mod, som er ungt. — 10 -