Festskrift. Landsudstillingen I Aarhus

Skønhed og Styrke! Af tusinde Dele samlet ved Kunstnerens Haand til et Hele. Og som den stolteste Krone paa Værket løfter sig Kuppelen, Samlingsmærket, Stoffets og Tankens fælles Symbol, lyst mod den luende Sol! Maaneders Møje fra Dag til Dag, Tankers Brydning og Hamres Brag, Arbejderhændernes haarde Tag ligger der bag. Nu er det tordnende Virvar forstummet, højnet og rigt staar Rummet. Hvælvinger venter og tier; Hallerne holder saa dybt deres Vejr; alting tøvende bier: Stunden, den store, er nær! Stempler staar rede til at stampe, Hjul til at snurre, fænglede Dampe knurre — — Da stiger der Røster fra Stilhedens Bund. Det er Mulden, som taler af Taushedens Mund! Først var jeg. Og paa min Skulder hviler alt, som siden blev. Ældst af alt herinde Loven jeg for Landets Velfærd skrev. Tusind Aar har saaet og høstet, al sin Lid til mig fortrøstet; Folkets Kraft af mig blev næret og skal næres atter tusind Aar! Og Røsterne stiger fra Stilhedens Bund. Det er Jernet, som taler af Taushedens Mund. Hastige Tid, Sjælen er jeg for din Id. 11