Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

84 tænder. Hele Harven altsaa 48 Toender, og overspænder et Rum af 9 Alen. — Til den Brug her gjsres nf Harven, er den i Almindelighed tung nok, men til at bearbejde en Brakmark med, meget for let. Man hjælper sig ved at ned- tynge Harven med et Vognhjnl, et Stykke Tree, eller ogsaa ved at lægge to Harver ovenpaa hverandre. — Brakhnrvec ere indførte paa de fleste store Gaarde. Man har dem til 3, 4 ja 6 Heste, sidste f. E. paa Boller, hvor man desuden har forbedret dette Redskab ved at give det samme Indretning, som de almindelige Harver. — I Vester,Egnen, hvor Jorden ikke taalcr den stærke Bearbejdning, har den halve Harve Træ- tænder, og ten anden halve Deel Ierntænder. Ellers ere Træharver, som for 50 Aar siden endnu vare saa gjcengse, nu meget sjeldne; dog begynde de, som en Fslge af Napsæd- avlen, hist og her at komme i Gang igjen. — De smqa tydste Harver til een Hest, 7 Qvartcer til 2 Alen lange og vide, med 3 til 4 Buller og 15 til 20 Tænder, har jeg sect i Gang paa Staugaard, og nok et andet Sted i Laugcstov-Sogn. De- res dinglende Bevægelse gjor god Nytte, men Hovedfortri- mt ved dem, besraacr dog nok deri, at en Karl kan kjsre 3 eller 4 af dem paa een Gang. Ogsaa den belgiske Brak- harve, med siraastillede Tænder, er sendt fra Landh. Sclsiabet til Aldebertsminde og Ncbelmolle, og bruges med stor Nytte. 2(t harve paa tvers er fim brugeligt paa de større Gaarde. Bonden kjcndcr i Almindelighed endnu ikke Fordelen deraf. Imidlertid har jeg dog sect i den nordre Deel af Bjerge- Herred, at Rugen blev nedharvet paa tvers, hvilket fandt Sted for desbedre at blande Möget med Jorden. — Rund- harvning er, naar et Par Gaarde i Holsteneres Eic undta- ges, aldeles ubekjendt i Amtet. Saa virksom denne Opera- tion end er, onflec jeg dog, for vore gode Hestes Skyld, at den aldrig maa blive indfort hos os. Harvning paa langs og tvers kan allerede flaffe dem nok at bestille. — At ovcr- harve Vintersæden om Foraaret, er mig ikke,bckjendt at være forsøgt uden paa Aldebertsminde og Follerupgaard. Naar Jor- ren ikke manglede Kraft, har jeg sporet god Nytte deraf, el- lers ifke. Men vigtigt er det, ikke at bie for l«nge om For-