Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

85 aaret med Harvningen, da de Sideskud, som sildigt komme frem, ellers ikke bære moden Sæd. I Losning - Præstegaard, der har lette Jorder, har man i Sinde at prove Tromlen i samme Hensigt. Tromlen bruges ikke i Vesteregnen, sandfynligviis af Mangel paa Tr«. Men t Asteregnen er den nlmindeligen ind- fort, dog fornemmelig i den Hensigt at jevne Jorden ester- at Sæden er lagt. Pag nogle Steder bruger man den dog ogsaa til at knuse Jordklumper med, men uden synderlig Dirkning, da den er for let. Trommclblokkens Tvermaal er sjeldcnt over 2j Qvartcer paa cn Længde nf 3| til 4 Alen. Ottekantede eller Steen-Tromler haves ikke. Svingploven er ikke meget afholdt her i 2(mtet. Man har at udsætte ved dette Redskab: 1) At det ikke gaaer faa stadigt for Heste og Folk, som Hjulploven. 2) At Plovforercn maa gane i Furen, hvilket falder be- svcerligere, især for vore Folk, som alle gaae med Træsioc, der saa let fyldes med Jord. 3) At Furcsirimlen kommer til at ligge som den falder, og ikke som man forlanger det, hvilket i en Drift som den herværende, hvor der især forefalde tynde Pl-ininger, ikke kan være ligegyldigt. 4) At Tyendet viser megen Modbydclighed mod Indf§- relsen af dette Redskab. (?!) 5) At det er for dyrt. Og endelige»: 6) At man ikke indseer hvad der vil blive vundet ved Forandring af Plov/ da hverken Hestenes og Plovkarlenes Antal derved formindsiedcs. Disse Grunde ere for vigtige til stiltiende at forbigaaes. Det være mig derfor tilladt at drsfte dem lidt nøiere; jeg vil derved faae Lcilighed at fremstille de Erfaringer, sammenlig- nende Iagttagelser have l<ert mig, da jeg nu i 6 Aar stedse