Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
har brugt Svingploven ved Siden af Hjulploven, som dog
hos mig har været underkastet de ovenfor foreflaaede Foran-'
dringer.
ad 1) At Svingploven er ustadigere end Hjnlploven,
synes at ligge i Sagens Natur. Uden fast Støttepunkt,
maa det mindste falske Ryk af Hestene, eller den mindste
Hindring i Jorden, bringe Svingploven af Lave. Be-
stod Jordbunden af en aldeles homogen Masse, og vare
lseer Hestenes Bevægelser altid eensformige, samt Tjenestefol-
kene saa paqpassende, som man med Ret kunde fordre af dein,
vilde vist Svingploven virke ligcsaa regelmæssige», som en
Hjulplov. Men da dette aldrig kan være Tilfældet, saa maa
den ogsaa heri staae tilbage for samme, meer eller mindre efter
Omstændighederne. Især vil dette vise sig, nænt man tager
tpnbc Furer, hvor Afvigelserne i det horisontale Snit lettere
blive kjendelige, eller naar rnan ploier Leerjorder, hærdede af
Tyrken, ogsaa naar man trænger dybere end sædvanligt i Ior,
den, eller har en stenet Agerstorpc at dyrke, hvilket alt giver
Svingploven en saa »stadig Gang at det undertiden, end ikke
for den mccst Hvede, bliver mveligt at tage en regelmæssig
Fnre. Saaledes har man f. E. paa Palsgaards stærkt lerede
Jorder ikke været istand til, i de senere tørre Somre, at ploie
Brak-Marken med den baileisie Plov, da dette dog, sijsndt
med Moie, lod sig gjyre med Hjnlploven. Paa Nebel-Molle
har det i nogle stenede Marker været aldeles umneligt at kom-
me frem med Svingploven. Og paa Aldebertsminde kunde i
afvigte Eftcraar, ved Tilberedning af Kartoffellandet, Sving-
ploven ikke trænge saa dybt i det faste Underlag, som Hjnl-
ploven, rc. rc. Imidlertid nægter jeg ikke, nt man snavet i
Stubbejord, som Grønland, kan pleie ret pcent med Sving-
ploven, især naar man holder sig til en vis Dybde. Dette
steer dagligt hos mig, og Svingplovens ivrigste Modstandere
have maattet crkjende det. Ogsaa vil jeg indrømme, at en
evet Plovkarl, der anstrcenger sig for nt vinde en Præmie, vil
vcere istand til at ploie ligcsaa godt med Svingploven, som
en anden med Hjulploven, ja at han i ct ujevnt Jordsmon
endog vil tage en mere regelm«ssig Fare. Men fra et alminde-