Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
86 har brugt Svingploven ved Siden af Hjulploven, som dog hos mig har været underkastet de ovenfor foreflaaede Foran-' dringer. ad 1) At Svingploven er ustadigere end Hjnlploven, synes at ligge i Sagens Natur. Uden fast Støttepunkt, maa det mindste falske Ryk af Hestene, eller den mindste Hindring i Jorden, bringe Svingploven af Lave. Be- stod Jordbunden af en aldeles homogen Masse, og vare lseer Hestenes Bevægelser altid eensformige, samt Tjenestefol- kene saa paqpassende, som man med Ret kunde fordre af dein, vilde vist Svingploven virke ligcsaa regelmæssige», som en Hjulplov. Men da dette aldrig kan være Tilfældet, saa maa den ogsaa heri staae tilbage for samme, meer eller mindre efter Omstændighederne. Især vil dette vise sig, nænt man tager tpnbc Furer, hvor Afvigelserne i det horisontale Snit lettere blive kjendelige, eller naar rnan ploier Leerjorder, hærdede af Tyrken, ogsaa naar man trænger dybere end sædvanligt i Ior, den, eller har en stenet Agerstorpc at dyrke, hvilket alt giver Svingploven en saa »stadig Gang at det undertiden, end ikke for den mccst Hvede, bliver mveligt at tage en regelmæssig Fnre. Saaledes har man f. E. paa Palsgaards stærkt lerede Jorder ikke været istand til, i de senere tørre Somre, at ploie Brak-Marken med den baileisie Plov, da dette dog, sijsndt med Moie, lod sig gjyre med Hjnlploven. Paa Nebel-Molle har det i nogle stenede Marker været aldeles umneligt at kom- me frem med Svingploven. Og paa Aldebertsminde kunde i afvigte Eftcraar, ved Tilberedning af Kartoffellandet, Sving- ploven ikke trænge saa dybt i det faste Underlag, som Hjnl- ploven, rc. rc. Imidlertid nægter jeg ikke, nt man snavet i Stubbejord, som Grønland, kan pleie ret pcent med Sving- ploven, især naar man holder sig til en vis Dybde. Dette steer dagligt hos mig, og Svingplovens ivrigste Modstandere have maattet crkjende det. Ogsaa vil jeg indrømme, at en evet Plovkarl, der anstrcenger sig for nt vinde en Præmie, vil vcere istand til at ploie ligcsaa godt med Svingploven, som en anden med Hjulploven, ja at han i ct ujevnt Jordsmon endog vil tage en mere regelm«ssig Fare. Men fra et alminde-