Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
87 ligere Synspunkt betragtet, udholder Svingploven, som allerede viist, ikke Sammenligning med Hjulploven i denne Henseende. Saaledes mener jeg, at Hjulploven, i Henseende til Stadighed, har betydelige Fortrin fremfor Svingplovene, hvilke blive des kjendeligere, jo mindre cnltiveret Jorden er, eller jo fljodcsloscre Folkene blive. Ikke desmindre have mange lastet Hjulene, og understøtte deres Mening uied Gründe, der villigcn ere antagne af andre. Men jeg har ikke kunnet overbevise mig om, at Hjulene fortjene de Bebrci- delser, man gjor dem. Man har sagt, at Hjulene eller Forsijceren foraarsage Kraftspilde. Men er dette bcviisr, eller er denne Sætning grundet? Thaer anfører vel i sine Abbildungen neuer 2lcker- gerathe, at Træklinien ved Hjulene brækkes, og at jo storre Afvigelserne ere fra den lige Linie, desmcre Kraft inaa der spildes. Dersom dette var sandt, nraattc jo samme Bebrei- delse salde paa Svingploven, især den smalfie, der med sin dybe Stilleboile brækker Træklinien ligcsaa meget som en Før- ffjætc. Og uaar Hjulene paa vore Plove gaves tilstrækkelig Høide, saaledes at Axelen saldt i Træklinien, maatte jo^nce- stcn al Afbrydelse derved forsvinde, og saaledes denne Feil, om den virkelige» fandt Sted ved Hjulploven, falde bort. __ Mcn forlænges da ved disse Afvigelser i Træklinien Aa- s^s Længde, eller forrykkes derved det Punkt, hvor Træk- dyrene spccndes for? Saalcenge dette ikke finder Sted, indseer jeg ikke, at dette kan have Indflydelse paa Kraften, som udfordres til at trække Ploven. Det er en bekjendt Scet- ning i Mechaniken, at en Hcevcstang, om den end ved krum- me Linier forlænges nok faa meget, dog ikke vinder i Kraft, sslgeligen ikke heller egentligt forlænges; og naar altsaa knn Spcendepnnktet bringes saa nær som mneligt Modstanden, som skal overvindes, har man fra denne Side gjort alt, hvad der kan forlanges til at lette Plovens Gang. Hele Theorien om Træklinien, med Bestemmelse afSpcrndcpunktct, og den imagi- uaire Støtte, man derved trocr at give Svingploven, fore- kommer mig saaledes ikke at holde l^cik.