Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
ligere Synspunkt betragtet, udholder Svingploven, som allerede
viist, ikke Sammenligning med Hjulploven i denne Henseende.
Saaledes mener jeg, at Hjulploven, i Henseende til
Stadighed, har betydelige Fortrin fremfor Svingplovene,
hvilke blive des kjendeligere, jo mindre cnltiveret Jorden er,
eller jo fljodcsloscre Folkene blive. Ikke desmindre have
mange lastet Hjulene, og understøtte deres Mening uied
Gründe, der villigcn ere antagne af andre. Men jeg har
ikke kunnet overbevise mig om, at Hjulene fortjene de Bebrci-
delser, man gjor dem.
Man har sagt, at Hjulene eller Forsijceren foraarsage
Kraftspilde. Men er dette bcviisr, eller er denne Sætning
grundet? Thaer anfører vel i sine Abbildungen neuer 2lcker-
gerathe, at Træklinien ved Hjulene brækkes, og at jo storre
Afvigelserne ere fra den lige Linie, desmcre Kraft inaa der
spildes. Dersom dette var sandt, nraattc jo samme Bebrei-
delse salde paa Svingploven, især den smalfie, der med sin
dybe Stilleboile brækker Træklinien ligcsaa meget som en Før-
ffjætc. Og uaar Hjulene paa vore Plove gaves tilstrækkelig
Høide, saaledes at Axelen saldt i Træklinien, maatte jo^nce-
stcn al Afbrydelse derved forsvinde, og saaledes denne Feil,
om den virkelige» fandt Sted ved Hjulploven, falde bort.
__ Mcn forlænges da ved disse Afvigelser i Træklinien Aa-
s^s Længde, eller forrykkes derved det Punkt, hvor Træk-
dyrene spccndes for? Saalcenge dette ikke finder Sted,
indseer jeg ikke, at dette kan have Indflydelse paa Kraften,
som udfordres til at trække Ploven. Det er en bekjendt Scet-
ning i Mechaniken, at en Hcevcstang, om den end ved krum-
me Linier forlænges nok faa meget, dog ikke vinder i Kraft,
sslgeligen ikke heller egentligt forlænges; og naar altsaa knn
Spcendepnnktet bringes saa nær som mneligt Modstanden, som
skal overvindes, har man fra denne Side gjort alt, hvad der
kan forlanges til at lette Plovens Gang. Hele Theorien om
Træklinien, med Bestemmelse afSpcrndcpunktct, og den imagi-
uaire Støtte, man derved trocr at give Svingploven, fore-
kommer mig saaledes ikke at holde l^cik.