Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

88 9)!lU1 ^cc' at bct Tryk, Aast» foraarsagcr paa Forflj«- rcn, cr til stort Bcssa-r for Hestene. Mm bette Tryk kali jo lu'd- Sked, »aar Bagplovcn har cn salst T-nden«, som F°rN<ercn maa modvirke. Er alk i bchrrlg Stand, og P,°_, »en rigtigt stillet, vil Sorfljercn ingen andre Tryk inwdtagc, c»d fMbonne, fom ftraarsag-S af dc»§ cgc,i Modvirkning, M«t Bagplov-n v°d uventebe S.«d bring-« af Lavc. Og m°n Hcst-ne, untie Svingploven har cn falfl r-nd-ns, da itte frie bette -ryk, eller in oae modvirke dcn Indflydelse, uventede Hindringer have paa Ploven? Derimod kan ikke nægtes, at jo nærmere Spcendepunktet -r ben modvirkende Krast, dcS lettere falder dct Hcst-n- at Ploven. Dctte være sig nu fordi Modstanden luftes, «3 Paagnidnmgcn dcrvcd formindflcs, eller fordi Kraften °cd N«rmclscn virkelige» tittager. Ligcm-get,. Svingploven, fom i Almindelighed frit en tortere Aas cnd Hjulploven, mnntte alt, fn« gone lettere. W-„ d° $orf»g, man i Sj--lland, fom i g„(, an , -ar anstillet med Kraftmaalercn (see landoec. Tiden- d-o, frite dog viist, ot gode °gka h-ri tunne Sitre Sv.ngplovene Monge» stridig, og at Mfaa cn ha,» 2(1011 nicer eller mindre ikke gjor synderligt til Sagen. — A"lploven kunde desuden blive meget lettere, nnar man, paa ©rimb af den Stadighed, Hjulene siaffe, lod Bagplovcn faae en kortere Aas, og især et kortere Lob, hvori man ved Svingplovene maa vogte sig for at ggae for vidt. - ->> Rhin- egnen, imellem Frankfurt og Manheim, seer man Hjulplove rned et snare kort Lob og cn hvelvct Muldfjel, der ikke alene arbeide fortræffeligt, men oqsaa gaae overmaade lette. En lignende Plov cc anstaffet paa Aldebertsminde. Den anden Indvending, man har gjort irnod hjulene cr at de ved mange Leiligheder, især op og ned af Bakkes eller naac Bunden er ujevn, staae i Deien for en god Bearbeidning. Ogsaa dette stemmer ikke overøens med mine Erfaringer. SaalængcF-or- og Bag-Plov stige eller synke lige stærkt, eller den Plan,' begge Sl'de paa, t)av cn jcvn Tendens op eller nedad, maa Forhol- det »mellem hine to virkende Dele jo blive det samme, oa altsaa cn regelmæssig Fure altid kunne trattes. Er derimod