Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

98 paa de atter henligge for at tilgroe med Græs, der, ved sin tynde og magre Væxt, kun altfor kjendeligen vidner om den Vindclyst eller Ufornuft, hvormed de ere bragte under Bc- handling. Saalcenge Parcellisterne opdyrkede Udmarkerne, fik disse dog igjen, hvad de bare frem. Nn derimod behand- les de som Stedbørn! Overhovedet er man kun altfor villig til at udflippe saadanne Jorder. Seer man, at de ere i Be- siddelse af nogen Kraft, hvilket gjerne med gamle Overdrove er Tilfceldet, holder man det for rigtigst at benytte sig deraf til det Yderste, om Iorden end derved fordærves for flere Ge- nerationer. Undtagelser herfra ere meget sjeldne. Men der- for seer man ogsaa saa mange Lodder, især i de ringere Egne, som ikke mere ville give noget afsig, og deraf kommer den Tro, Mange have, at raae Jorder kun i fyrste Omlob ere løn- nende at dyrke. Men af hele Amtet er Vester-Egnen den mindst opdyr- kede, og det især i Givskud-, Nykirke-, Tyregocd-, Vester-, Give^, Brande-, Omme-, Ringgive- og Randbsl-, samt en ^>eel af Egtved-Sogne. Jeg troer vist, at man med F§ie Un antage, at * af Landet her endnu ligger i Hede. Saa- længe Parcellering var tilladt, fremstod aarligt nogle nye Bocl- steder paa Hederne, hvorved disses Opdyrkning dog nogenlnn- de fremmedes. Men siden Forordningen af 3dic December 1819 udkom, er Udstykning saa godt som forbnden i disse Egne, da i alle de Sogne, jeg har nævnt, maasiec ikke fin- des en eneste Bondegaard med 20 Tdr. Land boniteret Jord. Præstegaarden i Ringgive har i det mindste 200 Tdr. Land, og dog vilde jeg foretrække at eie vxv Part af dette Areal i Egnen af Fredericia. — Der er derfor neppe nogen Udsigt mere til be- tydclige Opdyrkninger i Hederne, saa meget mindre som de ere alt for Udstrakte, og ligge for langt fra Haanden, til at de nærværende Beboere, med deres svage Kræfter, knnne faae dem bragte i Dyrkning. — Imidlertid har Bekjendtsiab til Mergel dog givet Anledning til nogle Opdyrkninger i de senere 2lar, men desværre paa den samme odeiæggende Maade som i Mr-Egnen, saa at disse Iorter snart igjen ville befinde sig i deres oprindelige Tilstand.