Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
Forsaavidt Opdyrkninger have været foretagne, uden at
staae i Forbindelse med allerede organiserede Avlsbrug, altsaa
af Parcellister (store Gaarde ere ikke opkomne paa denne
Maade), har man dertil, efter hver Egns Skik, brugt Heste
eller Stude. De smaa Parcellister, som ingen Arbejdsdyr
kunne holde, have naturligviis sygt Hjælp hos de større Gaard-
eiere, og betalt dem igjen med Haandarbeide. Men det er
ogsaa derfor gaaet langsomt med deres Lodders Opdyrkning.
Imidlertid er den dog tilvejebragt, og denne Fremgangsmaade
har havt det Gode, at Gaardmændene derved have sikkret sig
Arbeidere i den travle Hosttid. De smaa Parcellister have
derfor ikke altid været de sidste med ot faae Sæden lagt; thi
de fleste vide ret godt at betinge sig Arbeidet fuldfort i rette
Tid, ligesom de igjen have været pligtige at komme Gaard-
mcendene til Hjælp, naar det fordredes.' Saalcdes har denne
Indretning, der af sgg Mange er lastet, ogsaa sin gode Side.
I Henseende til den Besætning, man ved nye organi-
serede Avlsbrug har valgt, da finder intet Mærkeligt derved
Sled. Egnens Skik og Brug er Fulgt. I de gode Egne
har man valgt Koer og nogle Huusholdningsfaar til Besæt,
Ning. I de magre Sandegne Faar og nogle faa Hunshold-
rmigskeer. Besætningen er lidt efter lidt anskaffet, eftersom
Opdyrknittgen tog til.
Skjettdt raae Iorders Opdyrkning, uagtet den standsede
Parcellering, for Hieblikkct endnu er meget gjængse her i Am-
tet, vilde man dog feile meget i nt holde det for et Tegn til
et fremadstræbende Agerbrug, eller som et Beviis paa, at
Jorddyrkningen maa være fordcelagtig. Den Maade, paa
hvilken Opdyrkningerne iværksættes, strider for meget derimod.
Meget mere maa det betragtes som en Folge af Landmandens
nærværende Trang, der uoder ham at afbenytte ethvert Mid-
del til Indtægt, nanscet om han i Fremtiden boder derfor.
Hos Mange er det et Skridt, Fortvivlelse har fremskyndet;
hos Andre et Foretagende, Gjerrighed eller Uvidenhed har le-
dct til, og atter hos Mange en af den laveste Interesse bereg-
nct Speculation, som ikke engang Embedspligt har kunnet
standse, og som i sidste Tilfælde vel fortjente lidt starpcre Op-
(7*)