Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

99 Forsaavidt Opdyrkninger have været foretagne, uden at staae i Forbindelse med allerede organiserede Avlsbrug, altsaa af Parcellister (store Gaarde ere ikke opkomne paa denne Maade), har man dertil, efter hver Egns Skik, brugt Heste eller Stude. De smaa Parcellister, som ingen Arbejdsdyr kunne holde, have naturligviis sygt Hjælp hos de større Gaard- eiere, og betalt dem igjen med Haandarbeide. Men det er ogsaa derfor gaaet langsomt med deres Lodders Opdyrkning. Imidlertid er den dog tilvejebragt, og denne Fremgangsmaade har havt det Gode, at Gaardmændene derved have sikkret sig Arbeidere i den travle Hosttid. De smaa Parcellister have derfor ikke altid været de sidste med ot faae Sæden lagt; thi de fleste vide ret godt at betinge sig Arbeidet fuldfort i rette Tid, ligesom de igjen have været pligtige at komme Gaard- mcendene til Hjælp, naar det fordredes.' Saalcdes har denne Indretning, der af sgg Mange er lastet, ogsaa sin gode Side. I Henseende til den Besætning, man ved nye organi- serede Avlsbrug har valgt, da finder intet Mærkeligt derved Sled. Egnens Skik og Brug er Fulgt. I de gode Egne har man valgt Koer og nogle Huusholdningsfaar til Besæt, Ning. I de magre Sandegne Faar og nogle faa Hunshold- rmigskeer. Besætningen er lidt efter lidt anskaffet, eftersom Opdyrknittgen tog til. Skjettdt raae Iorders Opdyrkning, uagtet den standsede Parcellering, for Hieblikkct endnu er meget gjængse her i Am- tet, vilde man dog feile meget i nt holde det for et Tegn til et fremadstræbende Agerbrug, eller som et Beviis paa, at Jorddyrkningen maa være fordcelagtig. Den Maade, paa hvilken Opdyrkningerne iværksættes, strider for meget derimod. Meget mere maa det betragtes som en Folge af Landmandens nærværende Trang, der uoder ham at afbenytte ethvert Mid- del til Indtægt, nanscet om han i Fremtiden boder derfor. Hos Mange er det et Skridt, Fortvivlelse har fremskyndet; hos Andre et Foretagende, Gjerrighed eller Uvidenhed har le- dct til, og atter hos Mange en af den laveste Interesse bereg- nct Speculation, som ikke engang Embedspligt har kunnet standse, og som i sidste Tilfælde vel fortjente lidt starpcre Op- (7*)