Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Zvede, som for nogle faa Aar siden endnu knn dyrke-
des paa Fredericia - Mark, har nu udbredt sig til de ficste
store Gaarde i de gode Egne. Ja, mange Bonder saae ogsaa
Hvede, dog kun endnu skjeppeviis. Den brune Hvede er den
almindeligste. Imidlertid have dog ogsaa Nogle begyndt at
saae den hvide, saaledes paa Staugaard, Follernpgaard,
Brandbjerg, Bygholm, Boller o. s. v., men, formedelst den
ringe Afsætning, uden synderlig Nytte, saa meget mere som
Bagerne hos os endnu ingen Forsijel ville gjore imellem begge
Sorter. — At den hvide Hvede er mere kjclen og ikke saa
godt taalec Barfrost som den brune, er erfaret her, f. Ex.
paa Follernpgaard. Imidlertid haves ogsaa Beviis for, at
man kan overile sig med dens Nedpløjning. Saaledes paa
Staugaard, hvor i Foraaret 1823 havdcs et stort Stykke
hvid Hvede, som sidst i Mai næsten flet ikke var at see.
Hveden var bestemt til at overharves og senere til at ned-
ploies. Ingen af Delene sandt Sted af Mangel paa Tid,
og, da Veirliget snart derefter blev meget frugtbart, kom
Hveden saa godt frem, at den sidst i August, da jeg saae den,
lovede en temmelig god Afgrode, men var desværre endnu
langt fra at modne, — en, med alt, hvad der saaledes sildigt
kommer til Grode, gjerne folgende Omstændighed. At Hve-
den horer til de sildig-modnende Sædearter, indsircenker for-
resten dens Dyrkning til de Egne, fom ikke have for sildig
Hest; thi selv paa Fredericia/Mark kan det undertiden vare
længe nok rned Hvedehssten. Saaledes f. Ex. 1805, i hvil-
ket Aac Hveden endnu ikke var moden midt i September.
I Vester-Egnen snacs og kan ikke heller saacs andet end
6 radet Byg. I Hsteregnen have derimod næsten alle store
Gaarde indfort det 2 rådede. Imidlertid har dette dog, nnar
Udsæden er bleven forsinket, havt den flemme Folge, at
Bygget er blevet for sildigt modent og maadeligen bjerget, især
paa de Gaarde, hvor man bruger Mergel. I Anret 1823
havde jeg to Stykker Byg ved Siden af hinanden. Det ene
havde været tilsaact d. iste Mai med 2 råbet, det andet den
18de Mai med 6 rådet Byg. Ikke desmindre faldt Hosten
ind paa een og samme Dag. Og i Aar.ct 1821 var mit Byg