Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
105 Zvede, som for nogle faa Aar siden endnu knn dyrke- des paa Fredericia - Mark, har nu udbredt sig til de ficste store Gaarde i de gode Egne. Ja, mange Bonder saae ogsaa Hvede, dog kun endnu skjeppeviis. Den brune Hvede er den almindeligste. Imidlertid have dog ogsaa Nogle begyndt at saae den hvide, saaledes paa Staugaard, Follernpgaard, Brandbjerg, Bygholm, Boller o. s. v., men, formedelst den ringe Afsætning, uden synderlig Nytte, saa meget mere som Bagerne hos os endnu ingen Forsijel ville gjore imellem begge Sorter. — At den hvide Hvede er mere kjclen og ikke saa godt taalec Barfrost som den brune, er erfaret her, f. Ex. paa Follernpgaard. Imidlertid haves ogsaa Beviis for, at man kan overile sig med dens Nedpløjning. Saaledes paa Staugaard, hvor i Foraaret 1823 havdcs et stort Stykke hvid Hvede, som sidst i Mai næsten flet ikke var at see. Hveden var bestemt til at overharves og senere til at ned- ploies. Ingen af Delene sandt Sted af Mangel paa Tid, og, da Veirliget snart derefter blev meget frugtbart, kom Hveden saa godt frem, at den sidst i August, da jeg saae den, lovede en temmelig god Afgrode, men var desværre endnu langt fra at modne, — en, med alt, hvad der saaledes sildigt kommer til Grode, gjerne folgende Omstændighed. At Hve- den horer til de sildig-modnende Sædearter, indsircenker for- resten dens Dyrkning til de Egne, fom ikke have for sildig Hest; thi selv paa Fredericia/Mark kan det undertiden vare længe nok rned Hvedehssten. Saaledes f. Ex. 1805, i hvil- ket Aac Hveden endnu ikke var moden midt i September. I Vester-Egnen snacs og kan ikke heller saacs andet end 6 radet Byg. I Hsteregnen have derimod næsten alle store Gaarde indfort det 2 rådede. Imidlertid har dette dog, nnar Udsæden er bleven forsinket, havt den flemme Folge, at Bygget er blevet for sildigt modent og maadeligen bjerget, især paa de Gaarde, hvor man bruger Mergel. I Anret 1823 havde jeg to Stykker Byg ved Siden af hinanden. Det ene havde været tilsaact d. iste Mai med 2 råbet, det andet den 18de Mai med 6 rådet Byg. Ikke desmindre faldt Hosten ind paa een og samme Dag. Og i Aar.ct 1821 var mit Byg