Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
tllsaact den 2den Mai, men hsstedes dog hele 8 Dage sildi-
gere end mine Naboers, der var saaet længe efter. Mit
var 2 radet, deres 6 rådet. Det er derfor nødvendigt hos
os, naar Saaetiden falder lidt sildig, at saae 6 radct Byg,
med mindre Beliggenheden er saa meget gunstigere.
Den Havre, her dyrkes, er almindcligvuv blandet med
graae eller sorte Kjerner, men dog, naar den dyrkes paa
kraftfulde Jorder, temmelig stallet, det vil sige trind og budt,
uden Haser. Paa Bygholm, Petersholm og Palsgaard dyr-
kes den store, hvide, engelske Havre, som er en prægtig Han-
delsvare , men, efter fleres Forsikkring, neppe saa god som vo-
rcs almindelige Havre i indvortes Fynd. Paa Brandbjerg
haves en Art guul Havre fra Rusland, der er overordentlig
vægtig.
2Lrrer dyrkes i Eritzoe ved Fredericia, og næsten over-
alt i Bjerge-Herred', dog fortrinligst i Arum og Skjold.
Disse Byer have ogsaa til Salg, saavel af de hvide som graae.
Vikker ere mere sjeldne i Äjcrge-Herred, dog har Iens-
gaard en betydelig Vikkeavl. Derimod syembringe Byerne Eritz-
øc, Stau sirup, Pj ed sted og S. Vilstrup imellem Fredericia
og Colding ikke faa Vikker til Salg. Men, som Foderurt
betragtede, finder man Nikkerne klin paa de store Gaarde
og hos enkelte driftige Bonder. I Byen S. Vilstrup bjerges
dog ogsaa en Mængde Vikkehoe. Icg kjender en Bonde i
denne Bye, som i gode Aar plcier at avle en 40 Læs heraf.
Mange, som have forsøgt JErte- og Vikkeavlen, have
klaget over, at det faldt vansicligt at faae disse Værter til at
modne. Men dette er dog tfcl kun lokalt, eller en Fslgc af
for stærk Mergling. Paa mine Vandringer i Bjerge-Herred
saae jeg i Midten af Sept. 1823 meget faa 2Erter ude cndnn.
Jeg er villig til at troc, at, hvor hiin Omstændighed finder
Sted, saaer man 2Erterne for sildigt, og mangler gode tidlig-
modnende Sorter, samt forfømmcr at flane dem i rette Tid,
da man, af Ukjcndskab til Sagen, vil have alle Bælge modne.
Paa Prcestegaarden i Ørum haves et ypperligt Slags tidlig-
modnende Kaageærter.