Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
122 13. Spores Sygdomme hos Rorner? Rust? Brand? har man paa- lidelige Erfaringer om Aarfagerne dertil? og Brand kunne ikke siges at være meget almindelige her i Amtet, eller Sæden at tage synderlig Skade deraf. I Aarct 1819 klagede man vel over Nust i Rugen; men dette har dog nok været en Fejltagelse af Sygdom. Nattefrost hav- de nemlig, langs med Moser, Kjærc og Skove, ødelagt Nu- gen i Blomstringen. Som en Folge heraf svandt Rugen lidt efter lidt hen, tabte Livskræfterne og blev overtrukken af en liden sort Svamp, som man kalder Rust. Men den egentlige Rnst, som forst viser sig med gule Pletter, der siden gaae over til et brunt Stev, er, som sagt, temmelig sjclden, eller overvindes sor det meste af Planten selv, saa at skaden neppe mærkes. Dette var s. Ex. Tilfældet paa Palsgaard, hvor et Slags Rust viste sig i Sommeren 1823. Paa Kjernen as Rugen fremkom nemlig rødlige Pletter, der dog snart tabte sig igjcn; saa at paa den til Sæd torsine Rug, som jeg sidst i Septem- ber havde Leilighed at betragte, ikke fandtes mindste Spor deraf tilbage, og Rugen endog bar alle Kjendemærker af snndt og ndmærket Scedekorn. — Om Aarsagen til Rnst har jeg ikke kunnet faae saadanne Oplysninger, der her fortjente at anføres. Ligesaa lidet om Barberissens Skadelighed eller Usiadelighed for Rugen, da denne Sag neppe er kommen til Omtale heri Amtet. Maasiee fordi her findes saa faa Bar- berisser. St^vhrand, ikke Rornbrand (thi denne Plage er ikke meget bckjendt her), gjsr meest Skade i Hveden, især den hvide, som mecr end andre Arter, saa fortæller man, flal være ndsat for denne Sygdom. — Imidlertid er Vaarsæden ikke