Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 123
heller ganske fri derfor. Paa Palsgaard, hvor man dyrker den
store cngelsie Havre, saae man sig nsdt til, for 4 Aar siden,
at ansiaffe frist Sordehavre, fordi Skovbrand begyndte at faae
overhaand, og med Bygget var det nærved at komme til
samme Yderlighed. Paa Aldcbertsminde bemcerkedcs i Som,
mercn 1824 enkelte Brandax i Rngen; men dette tabte sig
siden aldeles igjen.
Overalt er man enig om, at siyde Skylden for dette Onde
paa Sædekornet, og fortæller, hvorledes man, ved at anskaffe
frist Hvede fra andre Egne, har befriet sig derfra. Hvorimod
Sygen mcer og meer har taget til, naar man er vedblevcn
at saae egenavlct Hvede. Men det sikkresre Middel, som cnd-
og af Mange ansecs for ufeilbarligt, er at saae overgjemt
Hvede fra foregaaende 2lars Afgrøde. — Saa rigtigt og sandt,
dette alt kan være, ligger dog neppe Aarsagen til Brand altid i
Sædekornet. Paa Iensgaard, der har tunge og fugtige Leer-
jorder, har det hidtil ikke villet lykkes at frembringe Hvede, der
var fri for Brand, uagtet frist Sædekorn flere Gange er for-
sirevet fra Fredericia. Her maa Iorbunden være af den Be/
siaffenhed, at den disponerer Planterne til Sygdom. — At
kalke Hveden, eller vadste den med Lud af Asie eller Vitriol
rc., ansees af Fleerheden af vore Landmænd som et utilstrcek-
keligt Middel til at dræbe Spirckraften, i de usunde Kjerncr,
og folgclig ogsaa til at forebygge Brand. I Fredericia,
hvor alle kalke deres Scedehvede, og endog bruge Soevand
dertil, finder man ikke dcsmindre hyppigt Brand hos dem, som
ere sijodcslsse i Valget af deres Sædekorn.
Et Tilfælde, der er meget almindeligt i Vesteregnen, og der
i tsrre Somre foranlediger megen Misvæxt, er, hvad man
kalder, at Sæden bliver vand- eller soel-ffoldet. Sæden
tærer hen, og sætter ingen eller i det mindste meget nfnld-
stændige Kjerner. Mangel paa Regn, og det tynde Overlags
Uformuenhed til at modstaae Tørken, ere Aarsagerne til dette
Onde. Derfor siger man ogsaa om Vesteregnen, at det maa
regne hver anden Dag, for at den kan give en god Host.
Folerne af et for tyndt Overlag ere imidlertid dog ogsaa
kjendeUge i andre Egne.