Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

- 123 heller ganske fri derfor. Paa Palsgaard, hvor man dyrker den store cngelsie Havre, saae man sig nsdt til, for 4 Aar siden, at ansiaffe frist Sordehavre, fordi Skovbrand begyndte at faae overhaand, og med Bygget var det nærved at komme til samme Yderlighed. Paa Aldcbertsminde bemcerkedcs i Som, mercn 1824 enkelte Brandax i Rngen; men dette tabte sig siden aldeles igjen. Overalt er man enig om, at siyde Skylden for dette Onde paa Sædekornet, og fortæller, hvorledes man, ved at anskaffe frist Hvede fra andre Egne, har befriet sig derfra. Hvorimod Sygen mcer og meer har taget til, naar man er vedblevcn at saae egenavlct Hvede. Men det sikkresre Middel, som cnd- og af Mange ansecs for ufeilbarligt, er at saae overgjemt Hvede fra foregaaende 2lars Afgrøde. — Saa rigtigt og sandt, dette alt kan være, ligger dog neppe Aarsagen til Brand altid i Sædekornet. Paa Iensgaard, der har tunge og fugtige Leer- jorder, har det hidtil ikke villet lykkes at frembringe Hvede, der var fri for Brand, uagtet frist Sædekorn flere Gange er for- sirevet fra Fredericia. Her maa Iorbunden være af den Be/ siaffenhed, at den disponerer Planterne til Sygdom. — At kalke Hveden, eller vadste den med Lud af Asie eller Vitriol rc., ansees af Fleerheden af vore Landmænd som et utilstrcek- keligt Middel til at dræbe Spirckraften, i de usunde Kjerncr, og folgclig ogsaa til at forebygge Brand. I Fredericia, hvor alle kalke deres Scedehvede, og endog bruge Soevand dertil, finder man ikke dcsmindre hyppigt Brand hos dem, som ere sijodcslsse i Valget af deres Sædekorn. Et Tilfælde, der er meget almindeligt i Vesteregnen, og der i tsrre Somre foranlediger megen Misvæxt, er, hvad man kalder, at Sæden bliver vand- eller soel-ffoldet. Sæden tærer hen, og sætter ingen eller i det mindste meget nfnld- stændige Kjerner. Mangel paa Regn, og det tynde Overlags Uformuenhed til at modstaae Tørken, ere Aarsagerne til dette Onde. Derfor siger man ogsaa om Vesteregnen, at det maa regne hver anden Dag, for at den kan give en god Host. Folerne af et for tyndt Overlag ere imidlertid dog ogsaa kjendeUge i andre Egne.