Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

145 18. I hvad Tilstand er «kvægavlen? saavel i Henseende til Ltvægers ^esk'affcnhcd, som 2lnral, efter Gaardens Areal? Give Malkekøer eller Fedegvæg stsrst Fordeel? 'Pomqvægct cr i det Hele temmelig langstrakt, lavbenet og fiinknoklet, men mangler Log tilbørlig Dybde og Brede til nt afgive udmærkede Staldstnde. Det cr for det meste af en tri- velig og mclkcriig Race, og Keerne, uaar tc holde op at malke, blive i Almindelighed snart fede. Kjodet cr fiintrcvlet . og lagviis blandet med Fidt. Lodct cr for det meste sort grant eller broget. Det rode Led cr det sjcldncstc, og i Al- mindelighed temmelig lyst. Er det merkt, ansees det som Tegn til alt for uært Slægtsiab med det holstecnste Marskqvæg, og vrages derfor af de Handlende. Ikke overalt er Qvæget lige godt. I den sydlige Deck af Amtet have Landsbyerne Bredstrup, Ankjær, Belling og Pjedsted de bedste og sijenncste Malkekoer. Racen er her nf Middelstørrelse, og, da disse Byer have en Deel Hycbjcrg- ning, og gode Iordcr, cr Qvæget ikke forknyt i sin Opvært. — Hsien har en smuk lille Race, som giver kjonnc smaa Stnde. Men Trelde, Eaarslcv, Myrkholt, Rands, Skjærnp og Vin- ding 'have vanartede, forknyttede Racer, som snltgræsses i Skovlodderne. I Bjcrge-Herred er Qvæget ikke saa vel bygget, som i den forannævnte Egn. Det forekom mig mindre, mere spidst, skarpt, fiadbrystct, og Krydset mere hængende, Dog saae jeg i Raarnp- og Skjold-Sogne temmelig smukke Koer. De Stude, som tillægge'6 i Bjerge-Hcrrcd, hi nit c ikke i Habitns mgale sig Hieb dem, der komme fra de nordlige Amter. Hatting-Herred har i det Hele godt og smukt O. væg, men fornemmelig udmærker sig Landsbyen Hlstcd ved store, Delte Amt. (tn\