Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

157 Præstegaarde og Herregaardc, ja enkelte store Bsndergaarde, have derimod valgt Koer til Hovcdbesætning, hvortil uheldig Handel med Stude, eller Ulyst til det dermed forbundne Pran- gede, for det meste bar givet Anledning; saaledes, at nn for Tiden ikke sindes mcer end 2 Præstegaarde, samt 3 Herre- gaarde og 3 eller 4 andre store Gaardc, hvor Stnde holdes til Hovcdbesætning, og hvoraf igjcn kun to befatte sig med Stald- tring eller Mæsining. Enhver føget* selv at tilvejebringe det fornødne Slagteqvceg, og græsser til den Ende nogle sene Koer. Paa nogle BondcrgaarLe, især i Bjerge-Herred, til- veiebringc? ogsaa paa denne Maadc en Deel Fcdekoer, som em Efteraarct afsættes til Holsteuerc, Fycnboere og Sjællæn- dere, almindeligviis paa Qvægmarkcdernc i Veile. I Kjob- stcederne, især i Delle, fedes mange gamle Koer, Bolle og Plovstttde paa Spol, og afsættes til Slagtere fra Fredericia, reels til Forbrng i Egnen selv, dccls til Forsendelse ad Kø- benhavn til. I den egeutlige Vesteregn holdes i Almindelighed ikke flere Koer end til Huusbehov, og det til Necrutcring fornødne Ulig; qvæg, saint nogle Stude til Salg. Sidste dog fornemmelig i Omme-, Ninggivc-, Lindballe- og Gadbjerg - Sogne, der decls have Skovgræs, dccls sure, side Heder. Men forresten holdes Faar til Hovcdbesoetniug. Saaledes som Sagerne nu sraac, med den ringe Udsigt til Forandring, og den, i Folge de ovenfor anstillede Under- sogclscr, ubetydelige Forsijcl i den Fordeel, Koer, Unggvæg, Stnde o. s. v. kaste af sig, nytter det neppe at begynde paa Forandringer i de nn indførte Besætninger, saa at de Fleste, vist gjore bedst i, at lade det blive ved det Gamle, og oppebie hvad Tid og Conjuneturer kunne føre med sig; med mindre man vilde lægge sig efter den fiinnldcde Faarcavl, en Green, der, holdt i behørige Skranker, kunde blive, meget fordcelag- tig, og hvorom vi siden komme til at tale. Men vigtigt, ja snare vigtigt for Jylland maatte det blive, o tn noget Middel til at oplive eller i det mindste opretholde den saa meget snnktte Qvæghnndcl, kunde ndfindcs. I de sidste 6 Aar har Afsætningen af unge Koer eller Qvicr, hvor-