Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
Præstegaarde og Herregaardc, ja enkelte store Bsndergaarde,
have derimod valgt Koer til Hovcdbesætning, hvortil uheldig
Handel med Stude, eller Ulyst til det dermed forbundne Pran-
gede, for det meste bar givet Anledning; saaledes, at nn
for Tiden ikke sindes mcer end 2 Præstegaarde, samt 3 Herre-
gaarde og 3 eller 4 andre store Gaardc, hvor Stnde holdes til
Hovcdbesætning, og hvoraf igjcn kun to befatte sig med Stald-
tring eller Mæsining. Enhver føget* selv at tilvejebringe det
fornødne Slagteqvceg, og græsser til den Ende nogle sene
Koer. Paa nogle BondcrgaarLe, især i Bjerge-Herred, til-
veiebringc? ogsaa paa denne Maadc en Deel Fcdekoer, som
em Efteraarct afsættes til Holsteuerc, Fycnboere og Sjællæn-
dere, almindeligviis paa Qvægmarkcdernc i Veile. I Kjob-
stcederne, især i Delle, fedes mange gamle Koer, Bolle og
Plovstttde paa Spol, og afsættes til Slagtere fra Fredericia,
reels til Forbrng i Egnen selv, dccls til Forsendelse ad Kø-
benhavn til.
I den egeutlige Vesteregn holdes i Almindelighed ikke flere
Koer end til Huusbehov, og det til Necrutcring fornødne Ulig;
qvæg, saint nogle Stude til Salg. Sidste dog fornemmelig i
Omme-, Ninggivc-, Lindballe- og Gadbjerg - Sogne, der decls
have Skovgræs, dccls sure, side Heder. Men forresten holdes
Faar til Hovcdbesoetniug.
Saaledes som Sagerne nu sraac, med den ringe Udsigt
til Forandring, og den, i Folge de ovenfor anstillede Under-
sogclscr, ubetydelige Forsijcl i den Fordeel, Koer, Unggvæg,
Stnde o. s. v. kaste af sig, nytter det neppe at begynde paa
Forandringer i de nn indførte Besætninger, saa at de Fleste,
vist gjore bedst i, at lade det blive ved det Gamle, og oppebie
hvad Tid og Conjuneturer kunne føre med sig; med mindre
man vilde lægge sig efter den fiinnldcde Faarcavl, en Green,
der, holdt i behørige Skranker, kunde blive, meget fordcelag-
tig, og hvorom vi siden komme til at tale.
Men vigtigt, ja snare vigtigt for Jylland maatte det blive,
o tn noget Middel til at oplive eller i det mindste opretholde
den saa meget snnktte Qvæghnndcl, kunde ndfindcs. I de
sidste 6 Aar har Afsætningen af unge Koer eller Qvicr, hvor-