Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
Slægt. Det vil vel synes lidt haardt at forbyde nogen at
holde c il Hingst, der knude være ham til Fordcel. Men Eu-
hver, der kjender lidt til vor Hesteavl og til de mange spat-
tedc, usle Hingster, som ere i Brug, maa give sit Samtykke
til denne Foranstaltning, og betragte den Tvang, den medfy-
rer, som saare velgjorende. Sagen er saa meget lettere iværk-
s-rttelig, som den Skik, at holde Hingster til Arbejde, ikke er
brugelig hos es. I hele Amtet er der kun een Gaard (Skov-
gaard i Kollerup-Sogn), der holder Hingster til Arbcidc. —
Ei heller behover man at frygte for, at der skulde mangle dyg-
tige Bestelere til Bedækning; thi saa ilde faren er det dog endnu
ikke med Hesteavlen hos os. I alt Fald kunde' man for det
forste noies med at afskaffe de ringeste Hingster. — Naar
dette Forslag iværksættes, vil der være Opmuntring for Land-
manden til at optrække gode Bestelere; thi han holder dem
nu ikke længere til Uttytte, og saaledes kan det ikke feile, at
en Mængde udmærkede Hingster ville fremsmae. Dog vilde
det vist gavne, om passende Hingster, men af Landets Race,
opkjobtes og placcrtes i de Dele af Landet, som mangle saa,
danne.
Saaledes troet jeg, og Flere ere af samme Mening, nt
Forædlingen af vor Hestcrace langt sikkrere vil opnaaes, end
ved fremmede Hingster, og den danske Hests Nationalitet
bedst bevares. Erfaring lærer, at Jylland allerede selv ftcm-
bringcr Hingster, der i alle Henseender svare til Billedet af
en velbygget Hest; og at vor Race besidder saadanne Fortrin
(Haardforhed, Trivelighed, Munterhed ved Arbeidet, Udhol-
denhed i Strabadser, hnrtig Vært i Ungdommen rc.), som in-
gen anden maasiee har tilegnet sig' i den Grad. Ved Kryds-
Hing med fremmede Hingster er det at.befrygte, at et Afkom
vil fremkomme, ubrngeligt til Markarbejde, og som ikke svarer
til vore svrige Forhold. ) det mindste kan dette ventes, tevx
fom Krydsningen fortsættes i flere Gencr^ioncr.
Som bckjendt have i de sidste 3 Aar Hingster fra Fre-
deriksborg været sendte til Jylland. Men, uansect hvad i
ovenanførte Henseender kan siges imod disse Heste, man her
endnu bemærkes: at det brogede Lsd, de fleste af dem ndmcrrke
vejle Amt. (ii)