Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

162 sig ved, flet ikke passer for en Race, der er bestemt til at gane i Handelen. Det sorte og brnnc Lod vil, aldrig gaae af Mode; det hvide, stimlede, gule o. s. v. derimod saare sjeldcnt finde Behag. — I hsi Grad ufrngtbare, falde der saare faa Fol efter disse Hingster, og Bonden er derfor ble- ven kjed af at betjene sig af dem til sine Hoppers Bedækning. At Hingsterne altid ankomme 6 Uger for sildigt, saa at man- ge af de bedste Hopper allerede ere bedækkede, bor ikke heller lades ubemærket her. Dersom man, istedctfor Anlægget paa Mocsgaard, havde placeret Hingsterne hos bekjendte Bonder, vilde denne Omstændighed af sig selv være falden bort, og .hingsterne, ved at holdes til Arbeide, sandsynligviis have vnndet i Frugtbarhed, betydelige Bekostninger tillige været sparte. Seet ogsaa, at en Hingst engang gik Glip, mon dette da vel for- hindres ved det nuværende kostbare Opsyn, og mon sidste ikke ganer langt over et saadant tilfældigt Tab. At sinde Bonder, til hvilke Hingsterne kunde have været betroede, vilde flet ikke have faldet vanskeligt, i det mindste ikke i Jylland. Hestcavlen er endnu af saa stor Vigtighed for Iylland, at man ret maa snsie denne Sag taget under alvorlig Bc- tragtning. I Tydsiland indforer man nu overalt fremme- de, især engelsie Racer, og soger at udrydde den oprindelig gcrmanifle. Kyndige Mænd have forsikkret mig, at denne Anglomanie gaaer saa vidt, at man bærer over med de oicn- synligste Feil, naar kun Racen er af fremmed Herkomst. Denne besynderlige Lyst til at blotte Tydsiland for gode, haard- føre, arbejdsdygtige Heste, vil sandsynligviis engang komme Danmark til Nytte! Derfor lad os stræbe at forædle vor å^esterace saaledcs, at dens Feil forsvinde, dens Dyder for- hpics, og den dansie Hest maa hævde sin gamle Bccommelsc. Men, for alting, lad os ikke efterligne Tydfterne, og omstabe dette æble Dyr til en Vindspiller-Race! Her i Amtet er det egentlig Bjerge- og Hatting - Herre- der, samt Elboe-, Holmans-, en Deel af Brusi-, Ierlev- og Tyrrild-Herreder, der have den betydeligste Hesieavl. Den østre Deel af Nsrvang-Herred lægger vel ogsaa en Deel Heste til, men ikke i den Mængde, ventelig fordi Jorderne ere meer