Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

165 20. Udbreder den fiinuldede Faareavl sig? Er Faarefoldning i Brug? Staldfodres Faarene nogetsteds? Er den indenlandske Faare« stamme i Til- eller Aftagende? Ved den fsrste Udarbeidclse af nærværende Besirivelse i Eft teraaret 1823 udtrykke Forfatteren sig, i-Anledning af Sp-rgs- maalet, om den fiinuldede Faarcavls Fremgang, paa folgende Maade: "I hele Amtet findes endnu ikke en eneste Flok fim»!- dede Faar af fuldkommen veen Race, og, hvad der af halv fine Faar holdes, er i det hele ubetydeligt. Hvidsminde ved Colding, Al.debertsmiride og Kjelkjcer ved Welle, Preestegaar- den i Egtved og Hovedgaarden Boller i Bjerge-Herred have smaa Flokke paa 30 til 100 Sikr, halvfine ^aar, men dette er ogsaa alt." Nn derimod har Sagen faaet et ganske andet Udseende. Ved Hans Majestæts, vor allernaadigste Konges Gavmildhed har Veile, Amts landoeconomifle Sclsiab feet sig i stand til at oprette et lidet Stamflæferi af ægte Merinos, og desuden cre af Stutterie-Directionen. uddeelte omtrent 20 siinnldede Vædre her i Amtet. Dette har havt den siensynligste Virk, tung. Paa Engclsholm, Faarnp, Staugaard, Hsigaard, Aldebertsminde, Boller, Palsgaard, Grundet, m. fl. St. holdes for Tiden Flokke paa 100 til 500 halvfine Faar, der paa nogle af disse Gaarde endog agtes forøgede til det dobbelte. Ideen til Anlægget af Skæferier har dog tillige fremkaldt Tvivl hos nogle af vore Landmænd, om Fordeelagtigheden af Merinofaarct, i Sammenligning med det indenlandsie. Saa- lcdcs paa Agersbsl, hvor en lille Flok paa 13 Moderfaar og 1 Væder, ved Salget nf 14 Lam og 3 Faar, i Agret 1823