Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
166 indbragte 25J Rd. Cour., og endda havdcs nogle Lam tilovers til Flokkens Recrntering og til at flagte i Hnnsholdningen. Men saadanne Priser opnaaes kun for de bedste og største Lam, og hvor man har gode Græsgange, og vilde vist ikke be- staae med en udvidet Faareavl af dette Slags, da Lammen ikke længere bleve at anbringe. Imidlertid viser dette dog, at de, som nn for Tiden holde smaa Faareflokke, altsaa Fleerhcden af vore Bonder i de gode Egne, ikke kunne have synderlig Fordeel af at forandre deres Faare-Race; hvilket end mere vil findes grundet, naar man tager Merinolammets ubetydelige Væxt og magre Tilstand i Betragtning, Vanskeligheden med at afsætte smaa Partier fiin Uld, og Uundværligheden af grov Uld for Bonden til sine dag- lige Klæder, samt Nødvendigheden for ham at have gode Slag- tefaar, hvortil Merinofaarct ikke er synderlig tjenligt. Fordelen ved Indførelsen af Merinos beroer aldeles paa, om den fine Uld vil blive ved at holde sig i Priis eller ikke, hvilket kommer saa meget mere i Betragtning, som vi, for at bringe denne Avl i Gang hos os, for det meste ville blive nodte til at folge den langsomme Ver, som Krydsning med Mcri- novædre forer rned sig; saa at vi maaskee forst om en Suecs Aar ville kunne maale os i det Fag med Udlænderen, og altsaa, om Priserne dalede meget, vilde see os siuffede i vove Forventninger. Men, hvad dette angaaer, kunne vi, troer jeg, være rolige. Vel udbreder Merinofaarct sig dagligt mere i Enro- pa, ja er endog trængt til Tartanets Sletter og Sydhavets paradisiske Øer, saa at en nhyre Mængde fiin Uld allerede produceres. Men i samme Grad have ogsna Merinofaarene i deres oprindelige Fødeland formindsket sig, og Brugen af fiint Klæde taget til. At sidste skulde forandre sig, stemmer alt for lidet med Menneskets Attraa til det Bedre, til at fortjene Tjl- troe. Kun den yderste Nod kan bringe Menneskene til at gane tilbage i Cultur. Det er tvertimod at formode, at med tilbagcvendt Velstand, Forbruget af fiint Klæde endnu mere vil tage til, og selv vore indenlandske Fabriker mere beskjæf- tige sig med Forfcerdigelsen af denne Vare, saa at derved end-