Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
indbragte 25J Rd. Cour., og endda havdcs nogle Lam tilovers
til Flokkens Recrntering og til at flagte i Hnnsholdningen.
Men saadanne Priser opnaaes kun for de bedste og største
Lam, og hvor man har gode Græsgange, og vilde vist ikke be-
staae med en udvidet Faareavl af dette Slags, da Lammen
ikke længere bleve at anbringe.
Imidlertid viser dette dog, at de, som nn for Tiden holde
smaa Faareflokke, altsaa Fleerhcden af vore Bonder i de gode
Egne, ikke kunne have synderlig Fordeel af at forandre deres
Faare-Race; hvilket end mere vil findes grundet, naar man
tager Merinolammets ubetydelige Væxt og magre Tilstand i
Betragtning, Vanskeligheden med at afsætte smaa Partier fiin
Uld, og Uundværligheden af grov Uld for Bonden til sine dag-
lige Klæder, samt Nødvendigheden for ham at have gode Slag-
tefaar, hvortil Merinofaarct ikke er synderlig tjenligt.
Fordelen ved Indførelsen af Merinos beroer aldeles paa,
om den fine Uld vil blive ved at holde sig i Priis eller ikke,
hvilket kommer saa meget mere i Betragtning, som vi, for
at bringe denne Avl i Gang hos os, for det meste ville blive
nodte til at folge den langsomme Ver, som Krydsning med Mcri-
novædre forer rned sig; saa at vi maaskee forst om en Suecs
Aar ville kunne maale os i det Fag med Udlænderen, og
altsaa, om Priserne dalede meget, vilde see os siuffede i vove
Forventninger.
Men, hvad dette angaaer, kunne vi, troer jeg, være
rolige. Vel udbreder Merinofaarct sig dagligt mere i Enro-
pa, ja er endog trængt til Tartanets Sletter og Sydhavets
paradisiske Øer, saa at en nhyre Mængde fiin Uld allerede
produceres. Men i samme Grad have ogsna Merinofaarene i
deres oprindelige Fødeland formindsket sig, og Brugen af fiint
Klæde taget til. At sidste skulde forandre sig, stemmer alt for
lidet med Menneskets Attraa til det Bedre, til at fortjene Tjl-
troe. Kun den yderste Nod kan bringe Menneskene til at
gane tilbage i Cultur. Det er tvertimod at formode, at med
tilbagcvendt Velstand, Forbruget af fiint Klæde endnu mere
vil tage til, og selv vore indenlandske Fabriker mere beskjæf-
tige sig med Forfcerdigelsen af denne Vare, saa at derved end-