Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

167 og cn Deel fiin Uld vil finde Afsætning Hoß- os selv. Sie- bliklig Standsning i Uldhandelen bor ikke forlede os til ugunstige Slutninger for Prodnetionen as fiin Uld. Den vil i vore Tider for det meste vise sig som Folge af en forstyrret Handel og dermed i noieste Forbindelse staacnde overspændte Spccnlationer. En vigtig Opmuntring til at lægge sig efter den simuldede Faareavl maa ogsaa soges i Amerikas saa heldigen tilkæmpede Uafhængighed og de deraf flydende store Fordele for Fabriker- ne i Enropa. Med temmelig Sandsynlighed kan man antage, at Amerikanerne endnu i mange Aar ville finde deres Aeg- ning ved at ombytte det Guld, Sølv, og de mange andre kost- bare Producter, deres Land i saa stor Overflsdighed og næsten af sig selv frembringer, imod cnropæisie Kunstproducter. Saa- længe disse Kilder ikke stoppe, lader sig altsaa ueppe tænke, at Amerikas unge Fristatcr ville blive smittede af -Lidenv Dæ- mon, og forstyrre Handelens rolige Gang. Man har sagt, at Amerikanerne kun bruge grove Toier, og at følgelig Pro- buetionen af fiin Uld intet vil vinde derved. Men denne Mening stemmer ikke overeens med de nyeste Efterretninger fra denne Lerdensdecl, hvilke blandt Indfsrselsartiklerne nævne lette uldne Toier som de meest afsættelige. Det eneste, man kunde frygte sinldc være, at Nordamerikanerne vilde tilvende s.g noget af denne Handel. Men, efter al Sandsynlighed, vil Ny-England have nok at bestille med at bringe det dertil, nt det kan forsyne sig selv med de fornødne Industrie-Artikler, især da dets Folkemængde saa overordentligen tager til, oz Uld, især jydsi Uld, desuden er en god Udforselsartikel til Nordamerika. Saaledes mener jeg, at Danmark har Grnnde nok til at lægge sig efter Prodnetionen af fiin Uld, og at det intet vover derved. Min Mening er derfor ikke, at alle siulle lægge sig efter Faareavl, og Koer eller Stndc overalt afflaffes. — Saadanne Pdcrlighedcr maae vi vogte os for. Uden Hnab om cn mere blomstrende O.væghandcl crc vi jo ikke. Fslgcl.g vilde det være en Daarsiab, om de Egne, Jørn have en god O.vægavl, opoffrcde denn: for Faareavlen» Stylt. -i.