Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

169 hert, cn god Fortkcl, ber, »cd lidt Omhue for Racens For- «bling, snart knndc stige ligcsaa hoit, som ved Merinofaarct. Ikke dcsmindre kan og bor Fnareavlen her ikke ndvides, deels fordi det knn vilde formindske Fordelen, ved lavere Priser paa Lammene, deels fordi Egnen er for god og for meget ndstykket til at holde mange Faar. Meget viseligcn betragtes derfor Faarene i disse Egne som cn Biting, og Fordelen af cn mere udvidet Faareavl overlades de mindre frugtbare Egne. Vester- eller Hede-Egnen har et sin aat Slags Fa ar, som Snlt og nrigtig Pleic vanflaber. Fordømte til at søge deres Næring om Sommeren paa de tørre magre Heder, hvor i Almindelighed ikke mindste Græsspire er at finde imellem Lyn- gen, og indespærrede om Vinteren i merke, siumle Huller, hvor de meget sparsommeligen underholdes med Kjærhoe og Lyngtop, blive de i deres tidlige Opvæxt scrap forknytte og komme sig aldrig siden. Blandt cn halv Snecs Faareflvkke, jeg i denne Egn havde Leilighed at betragte, fandt jeg kun een eneste, nemlig i Nykirke - Præstegaard, som man, med Hensyn til Egnen, knude kalde velholdt. Men derfor giver et saadant Faar ogsaa sjeldent over 2 Pd. Uld i tvende Klipninger, og dets Vægt, naar det siagtcs, er nbetydelig. Illden er ikke heller altid som den sinldc være. Faar med Raguld sees me- get hyppigt, og Omsorgen for at forandre dette er næsten ingen; hvilket i cn Egn, hvor Faareavl og Uldsalg ere vig- tige, er saa meget utilgiveligere. Skal Faqreavlen ophjælpes i Vesteregnen, er det forste, der maa tænkes paa: Tilvejebringelsen af en bedre Pleic. Til Vinteren og Foraaret maac Kartofler dyrkes, og til°Sommeren Halvstaldfodring bruges. Icg vccd nok, at det er lettere sagt end udfort; men det er dog cn Prøve værd! — Forædlingen Maa bevirkcs ved strcengt Valg af de bedste Vædre og Faar i Racen selv, hvorhos, som en Hovedsag (da Lammcsalg ikke kan være betydeligt), maa tages Hensyn til Uldens Fiinhcd og Blødhed. Det er bekjendt, at Hedefaaret bærer cn fortrinlig Uld, hvoraf godt Middelklæde forfærdiges. Ved fortsat Omhue var det maaskee ikke umneligt at frembringe et Slags Uld, der