Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

191 er ikke at vide hvad man gjsr. De Lande, som udmcerke sig ved udbredt Knnstflid, crc ingenlunde de lykkeligste. Stedse afhængige af Handelens Gang, ere de hvert Oieblik ndsatte for Standsning i deres Erhvervsveie. Schlesiens, Westphalens og Irlands Tilstattd er ikke faa misundelsesværdig, at en Ugnciibc Skjcebue maattc onsies over vort Fødeland. Kartofler med Salt og Vand, til Vcderqvægelse ved saa eensformigt, og der, ved saa trættende et Arbeide, som at hænge ved Rokken sra Morgen til Asten, kan ingen tillokkende Opmuntring være for Mennesier, der, takket være Forsynet,« nyde bedre Dage. Saalidet Agerbruget for Oieblikkct end lønner sig, staffer det dog sine Dyrkere Overflod paa Livets forste Fornødenheder, og giver altsaa ikke saa let Lejlighed til Armod. — Hermed vil man ingenlunde have sagt, at Hnusfliden ingen Opmuntring fortjener. 2(t ledige Timer anvendes til en nyttig Prodnc, tion, at Trængende skaffes Fortjeneste i de Tider af Anret da Markarbejdet standser, 'etter at den, der ikke har Lcilighcd og Evne til at fortjene Livets Ophold paa anden Maade, frem- bringer Hunsflidsprodncter, fortjener al Roes, er hoist gavn- ligt.—Men Klinstflideu bor ikke hæve sig paa Agcrbrttgets Ve- kosttting, ligcsaa lidet som Agerbruget bor favoriseres frem for hiitt. Det System, Danmark, for at hæve sin Industri, har at folge, bor veere det naturlige, og de Indskrænkninger, en forældet, med Tiderne ikke længere passende, Lovgivning sætter i Vejen for Vindsiibelighed, altsaa ryddes til Side. Herved ville de Mennesier, som ere overflødige ved Jorddyrkningen, finde Lejlighed til at kaste sig paa andre Næringsveje, og nd, vide Skibsfarten, Handels- og Fabrik - Industrien, især dcr- som den saa ædle Iver, med hvilken Almeen-Oplysningen mi for Tiden fremmes, ikke i Fremtiden maa kølnes. — Saale- des løber man ikke Fare for at nedbryde paa den ene Side, hvad man paa den anden har sogt at fremme; thi i Afvigcl- scrne fra hiint System ligger Neglen til den Gnade, hvorfor Industrien, uagtet det meget, der ofte anv'endcs paa dens Opkomst, endnu paa mange Steder er saa langt tilbage.