Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

192 24. Findes der udmærkede Agerdyrkere i Egnen? baade af de ftsrre Godsejere og mindre Gaardeiere, i og udenfor Bondestanden? hvad have de udretter? er glædeligt at see den Interesse, som i de senere Aar almindeligen er opvakt for agrikalsie Forbedringer; selv Bonden viser mindre Frygt for at afvige fra Forfædres Skik og Brug. Denne Forandring har vel for en stor Deel sin Grund i den almindelige Nod, som tvinger Mcnncsiene til at tænke mere over deres Dont. Men det kan dog ikke heller nægtes, at Læsningen af nyere oeconomisie Skrifter har havt megen Ind, flydelse paa Laudmandeus Tænkcmaade i den senere Tid. Vel har Veile, Amt endnu intet engelsk eller flandcrsk Jordbrng at fremstille, men man maa dog tilstaae, at betyde- lige Forbedringer med Opdyrkninger, Indhegninger, Mergling og Udgrøftning, have fnndct Sted, og dagligen endnu ivcerk- sættes. Viufgaard, Dyrchangsgaarden, Hvidsminde, Honne- bær-Ladcgaard, Staustrnp - Bye, Follernp- Guard, Aldeberts- minde, Petcrsholm, Nebelmolle, Agersbsl, Brandbjerg, Stau- gaard, Præstegaardene i Tyregocd, Hveissel og Losning, og Herregaardene Bygholm, Boller m. fl., afgive talettdc Beviser herfor. Ogsaa i Henseende til Dyrkningen, f. E. ved Ind, førelsen af Nccnbrak, ved at overskjære Scedstiftet med en Bælgsæd o. s. v., udmærke sig, foruden de fleste af de nys- nævnte: Hvilsberggaard, Hdstedgaard, Præstegaardcn i Hers- lev, Hrumgaard, Borksminde, Skjærrildgaard, Rosenvold, m. fl. — Halv-Staldfodring er indfort i Paabye-Prcestegaard, paa Engclsholm, Lille-Grundet, Ncbelmolle, Aldebertsminde, o. s. v. — Brakfrngtavl med Zlfvcxling i Seedsiifte er i Gang paa Bygholm, Kalvbol, Palsgaard, Aldebertsminde, Præste- gaardcn i Med, og i Fredericia. — Nayscedavlcn cr i Brug