Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

202 ’’over i en anden Llasse, end den, vi tilh-re, eller vore "Evner tillade os at f^lge." Vore Landmænd, især de, som trykkes af hsi'c Prioriteter paa deres Gaarde, see heraf, hvad Trost de fim ne vente sig, selv om Noden ikke er stegen til det hsicste; og den tilkom- mende Generation vil af de her anførte Kjcndsgjerninger nd- drage den vigtige Læresætnings Knn med yderste Vaersomhed nt indlade sig i Pengehandcler, og iscer aldrig at lade Realiteten fare for en skuffende Nominalitet.. Arbeidslose Menncsier, eller rettere sagt: Mangel paa Arbeide, finder ikke Sted her, allermindst i s)steregnen. Thi uagtet dep saa stærkt forøgede Folkemængde, har man dog endnu undertiden ondt nok ved at faae de fornodne Daglejere og Tjenestefolk. Lønnen er derfor t Forhold til Natnraliernes Værd hsi, og hidlokker mange Vcsterbocre, især fra Niber- Amt, som, gamle og unge, Karle eller Piger, hvert Efternar mode i Colding, Dagen for October-Markedet, og lade sig fæste som Tcersiere, Nygtere og Malke/, eller Spinde-Piger, sjeldent dog længere end for Vinteren, da de mod Foraaret vende hjem igjen for at faqe deres Iorder dyrkede, forfærdige Iydcpotter, eller atter lade sig leie paa St. Hans-Markedet i Ribe, for at hjælpe Marsibeboerne i deres Host og Slet. — Concurrencen af Hnusbonder, som soge Folk, er aliid stærk paa Markedet i Colding; thi her mode en stor Mængde Landmænd, saavcl fra Fyen som fra Jylland og Holsteen. Men de sidste bortsnappe for det meste, ved den h§ie Lou, de give, de bedste Folk, og disse ville ogsaa helst tjene hiin.Side Kongeaaen, hvor Lønnen ikke alene er hsiere, men Kosten ogsaa bedre, og desuden dagligt vanke et Par Snapse. Nærheden af det Slcv- vigsie, eller, som det her kaldes, det Holstcenfie, er derfor Skyld i, at Lønnen altid er noget høiere i den sondre end nordre Deel af Amtet, eller at man i det mindste har meer Umage med at faae Folk. — Forresten har Hostens Udfald megen Indflydelse paa den Lsn, der tilstaaes Tyendet; thi har den været maadclig, trænge Landmcendene ikke til saa mange