Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

203 alt foruden Kosten. Hjælpere, og have ikke heller Evne til at holde dem. Vcster- boerne, som frygte for et kostbart Vinterophold, strømme i des stsrre Mængde til, og maac altsaa finde sig i den Lsn, man vil give dem. Dette var Tilfældet 1819, da Tærskelon- nen for en Tonde Seed ikke overstreg 1 ß. lybsi, ja enkelte maatte tjene Vinteren over uden Lon for den blotte Fode; men dette forandrede sig snart. — Ellers har Folkelsnnen i de sidste 3 Aav omtrent været: a) i den sydlige Deel af Amtet. 1) for en Karl 14 til 16 Rd. Sl. H. Crt. 2) for en Pige 10 å 14 — — — 3) Daglcien om Vinteren 2 til 3 ß. lybsk 4) — om Sommeren . . 4 — 5) — i Hsst..............6 — 6) for at grave 1000 Stkr. Tsrv og stakke dem op .... 6 — 7) for en Haandvcerksmand 6 til 8 — b) i den nordre Deel af Amtet. 1) for en Karl........12 å 16 Rd. Crt. 2) for en Pige........8 å 12 — - 3) for en Mcierske...........20 — 4) Dag leien i Hest 5 ß. lybsk foruden Kost. 5) for at grave og lcesse loo Læs Kallmorgel 22 ß. lybsk paa egen Kost. ! ; 6) for at optage 1 Tende Kartofler 2 ß. lybsi, ligeledes paa egen Kost. 7) i de vestlige Sogne af Nsrvang/Herred. 1) for en Karl...... 8 å 12 Rd. Crt. 2) for en Pige ...... 6 å 8 — Enkelte Ercmpler paa hsiere Len ere uden for Regelen, og gives kun til udmærkede Tjenestefolk, eller i Kjobstæderne. Ei heller give B-uderne altid saa hsi en Lsn som her et an- ført, men maae da erstatte det Manglende med Naturalier. Den overdrevne Abckatte-Kjcerlighed, de lavere Classee bære for deres Børn, er Skyld i, at Tjenefolkene i Alminde- lighed ere meget siet opdragne, fulde af Luner, Prætentioner og Gjenstridighed. Især cre Pigerne fulde af Legn, øg ikke