Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
sl'eldcnt utroe. De unge Tjenestefolk af begge Kj-n som os-
test meget uvidende i de Færdigheder, man kunde fordre af
dem, og dog i hot Grad opblæste, ubehøvlede og inpertinente.
Det er fsrst naar de have tjent en 5 til G Aar, og Karlene
siaaet et Par Aac i Garnison, at man nogenlunde kommer
tilrette med dem.
Vi mangle ikke gode, ja tildcels strængc Anordninger,
for at holde den raa Hob af vort Tyende i Tømme, og virke
imod en forssmt Opdragelse; saa at en klog Huusbonde dog
saa nogenlunde kan faae Bugt med vanartede Tjenestefolk.
Imidlertid trocr jeg dog med Grund her at kunne gjyrc fol-
gendc Beinærkninger:
i) 2(t saalænge det ikke paalæggcs Tyendet, hver Gang
der stiftes Tjeneste, at forsyne sig med Huusbondens Attest, vil
Hensigten med Skudsmaalene kun saare ufuldkomment op-
naacs. Det er Forfatteren meget vel bekjendt, at nogle Præ-
ster fordre saadant inden de nndcrsirive Skudsmaalene, og
Virkningen deraf er umiskjendelig. Men Lov er det ikke, i
det mindste tølcr Forordningen af 24de Inuit 1822 flet ikke
derom. Og dog, hvad har Præstens Attest nt betyde imod
Huusbondens, der, ved dagligt at færdes med den Paagjeldende,
maa kjende denne gansic anderledes. Ogsaa siulde jset være
Pligt at forevise Ekndsmaal, uaar man lader sig fæste, uden
hvilket Huusbondcn for det meste dog handler i Blinde. Over-
hovedct synes benævnte Forordning alene beregnet pan at holde
Control med Lssgjængerc, flet ikke pna Tyendets Forbedring.
2) Ogsaæ Mäadeu, paa hvilke« Politic- Retterne fores,
forekommer mig ikke den hensigtsmæssigste. At en Huusbonde
ved Siden af sine-Karle sial staae- for Nettens Skranker, og
underhandle med dcln om Eftergivelse af de Fornærmelser, han
har maattet dsie, er dog noget ydmygende, og desuden meget
ineonscqvcntt Har Karlen forscet sig, da lad ham lido sin
fortjente Straf, og 'hvorfor ved utidig Eftergivelse drive Spot
med Lovens Bnd?! — Politieretten er desuden, i Tilfælde af
smaa Forseelser, som uanstændigt Svar eller Opførsel; For-
femmclse i Tjeneste,.Dovenskab, Ulydighed rc., meget for oin-
stændelig. Under saadanne Omstændigheder burde, ligesom i