Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
204 sl'eldcnt utroe. De unge Tjenestefolk af begge Kj-n som os- test meget uvidende i de Færdigheder, man kunde fordre af dem, og dog i hot Grad opblæste, ubehøvlede og inpertinente. Det er fsrst naar de have tjent en 5 til G Aar, og Karlene siaaet et Par Aac i Garnison, at man nogenlunde kommer tilrette med dem. Vi mangle ikke gode, ja tildcels strængc Anordninger, for at holde den raa Hob af vort Tyende i Tømme, og virke imod en forssmt Opdragelse; saa at en klog Huusbonde dog saa nogenlunde kan faae Bugt med vanartede Tjenestefolk. Imidlertid trocr jeg dog med Grund her at kunne gjyrc fol- gendc Beinærkninger: i) 2(t saalænge det ikke paalæggcs Tyendet, hver Gang der stiftes Tjeneste, at forsyne sig med Huusbondens Attest, vil Hensigten med Skudsmaalene kun saare ufuldkomment op- naacs. Det er Forfatteren meget vel bekjendt, at nogle Præ- ster fordre saadant inden de nndcrsirive Skudsmaalene, og Virkningen deraf er umiskjendelig. Men Lov er det ikke, i det mindste tølcr Forordningen af 24de Inuit 1822 flet ikke derom. Og dog, hvad har Præstens Attest nt betyde imod Huusbondens, der, ved dagligt at færdes med den Paagjeldende, maa kjende denne gansic anderledes. Ogsaa siulde jset være Pligt at forevise Ekndsmaal, uaar man lader sig fæste, uden hvilket Huusbondcn for det meste dog handler i Blinde. Over- hovedct synes benævnte Forordning alene beregnet pan at holde Control med Lssgjængerc, flet ikke pna Tyendets Forbedring. 2) Ogsaæ Mäadeu, paa hvilke« Politic- Retterne fores, forekommer mig ikke den hensigtsmæssigste. At en Huusbonde ved Siden af sine-Karle sial staae- for Nettens Skranker, og underhandle med dcln om Eftergivelse af de Fornærmelser, han har maattet dsie, er dog noget ydmygende, og desuden meget ineonscqvcntt Har Karlen forscet sig, da lad ham lido sin fortjente Straf, og 'hvorfor ved utidig Eftergivelse drive Spot med Lovens Bnd?! — Politieretten er desuden, i Tilfælde af smaa Forseelser, som uanstændigt Svar eller Opførsel; For- femmclse i Tjeneste,.Dovenskab, Ulydighed rc., meget for oin- stændelig. Under saadanne Omstændigheder burde, ligesom i