Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

205 Engeland, Mulkter være bestemte, som Sognefogden uden vi- dcre, paa Hunsbondens Ansvar, maatte være forpligtet at cxc- qvere. Fandt Tjenestefolkene sig fornærmede, kunde de jo ap- pellere for en Politic-Ret. — Den corporlige Tugtelse, som i nogle Tilfælde er Huusbondcn tilladt at bruge, er under de fleste Omsicendighedcr nanvcndclig. Drenge og Born lade sig nok tugte paa dcntte Maade. Men vorne Mennesker gaaer det deres Mre for nær at tage imod Hug; de gribe derfor til Modværge, og hvor ubehageligt da at maatte brydes med sine Undergivne, for at see hvo der er den stærkeste! 3) Derimod finder jeg det meget ubilligt, at fribaarne Mennesker skulle tvinges til at syge Tjeneste, for at foie en anden Classe af Medborgere, der ikke i mindste Maade kan have nogen natnrlig Ret til deres Person. Det er endnu en Levning af Feudal-Sysiemet, som ikke længere passer med vor Tidsalder. — Vilde man sige, at det Almindeliges Vel udkrce- vcr dettne Forholdsregel, da give man Grunde derfor. Maa- skce den Nødvendighed at skaffe de næringsdrivende Borgere hjælpende Hænder, eller endog for at understøtte Sædelig,hc- bCn? — Men hvad første angaacr, da er denne Indvending af liden Betydenhcd. Tallet paa de Tjenestefolk, som om Vin- teren sidde paa egen Haand, eller hvilket siger det samme, ikke tage Tjeneste, er i det hele lidet, og erstattes rigeligcn ved de tilsrrommende Vcsterboere, som endog drage til Fyen og til mange af vore smaa Her. Til Sjælland komme mange Sven, ske. Mangelen paa Tjenestefolk forsges altsaa ikke derved, at nogle Piger eller Karle imellem finde for godt at udhvile sig ct halvt Aars Tid fra deres Tjenester; eller, rigtigere sagt, sætte sig ned for at arbeidc paa Tilvirkningen af det Hnusge- raad, deres tilkommende Nedsættelse vil fordre, ja maasiee cnd- og i den mennestckjærligc Hensigt at række sygelige Venner eller Frænder en hjælpende Haand. — Og hvad ben sidste Indvending angaacr, da er det en rccti Vildfarelse, at Usædc- lighed sinlde være almindeligere blandt de Ikkctjenende, end blandt dem, som soge Tjeneste. Hvo, som vccd, hvorlidcn Magt de fleste Huusbondcr have over deres Folk, har hort de sian- dalcnsc Taler disse holde imellem sig, og seer ben ringe Tugt,