Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

219 28. Gives der i Districret noget særegent, som for andre Egne kunde gavne til Efterfølgelse eller Advarsel? Oornden det alt anførte om Hegn i en Deel af Hsteregncn, Huusflid og Teglværker i Vesten, Skjcette- og Brede-Anstal- ter i Veile og Nebelmolle, Misbrug af Mergel rc., har jeg endnu havt Leilighcd i den paagjeldende Henseende at bemærke folgende: 1) I Bjerge-Herred haves den særegne Skik, at binde hver enkelt Neg med Halmbaand, naar man kjsrer Kornet ind. Da imidlertid Sæden her neppe er stærkere end i de andre gode Egne af Amtet (hvor altid to Ncge bindes til en Kjcerv, uden at dette foraarsqgcr Ulempe, meget mere frem- mer Arbeidct), seer jeg ikke hvad der kan have givet Anledning til denne Fremgnngsmaade. Alt hvad der kan siges til For, deel for samme, er, at sættes der Hæs, komme Negene til at flutte tættere sammen end Kjærvene, og som en Folge heraf kan maaskee ogsaa lidt mere Seed rummes i Laden. 2) I Vester-Egnen er det Skik naar man kjører Seed ind, at vælte Læssene af uden for Ladchullcrne, hvor altid haves en liden grøn Plet. Man lssner Rebene og lægger et Par Knip- per Halm tilrette for at tage imod Stsdct ved Vognaxcne. Saasnart Læsset er væltet af, og Vognen bragt i Orden igjen, kjorcs øjeblikkelige« efter et nyt Læs; og imidlertid rækker en Dreng Kjærvene ind af Ladehnllet, som altid er anbragt i Væggen, ikke i Taget, for ikke at give Stormene Leilighed til at anrette Skade. Hensigten med benævnte Fremgangs- maade er at spare Tid og Folk, da den fattige Vesterboer i Almindelighed mangler Fyldevogne, og har fun fa a Folk til sin Dispositon. Erfaring har lært, at der ikke spildes mere Sæd paa denne, end den i Osteregncn brngelige Maade at forke Kjerrvene ind fra Vognen.