Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
«4<: yt HK ■ ?*■ T
16
bet forste, so in vi allerede have hort, udgjsr saa godt som
en eneste stor Bakke. Skibet-Sogn bcstaaer derimod af en
Mængde store Hsie, der ere besværlige nok at dyrke, men ikke
dcsmindre ere nndcr Plov. — Dog ovcrgaaes alt dette nf de
Dakker, som i Egtved- og Nornp-Sogne omgive Zlacn. Eg-
nen bliver her eftcrhaandcn mere vild, raa, udyrket, og væl,
dige Hore, ja man kunde næsten sige smaae Bjerge, kappes
indbyrdes om Rangen. Dc.nne bakkefulde Egn vedbliver paa
den ene Side til Neefsgaard og Boghvad forbi Nybjerge-
Mollc i Egtved-Sogn, og strækker sig paa den anden til Pa-
piirs - Mollen i Randbol - Sogn og Gjodinge - Atolle i Nornp-
Sogn, langs rned den Bæk, som kommer fra Engelsholms Soe.
Naar hertil lægges de allerede nævnte Bakker mod Ve-
sten i Lindballe-, Gadbjerg/, Give- og Nykirke-Sogne, trocr
jeg at have anført det Mærkeligste om denne Sag.
Af den ovenfor givne Beskrivelse om Iordsmonets Be-
skaffenhcd, vil man omtrent kunne flutte sig til, hvilke Egne
der lide af Fugtighed. — Den side Beliggenhed, da en saadan
er saare sjclden, kan natnrligviis ikke have synderlig Indfly-
delse herpaa. Hvor Underlaget, som besircvet, er sandet eller
grusets maa nsdvcndige'n det siadelige Vand finde Afløb, og i
bakkede Egne falder det let at befrie sig derfra. Det er nltsaa
Underlagets Beflaffenhed, og det større eller mindre Fald, Eg-
ncn har, der afgjor om Iordcn lider af Fugtighed. Derfor
finder man ogsaa at Egnen ved Fridericia, ligesom Bjerge,
Herred i Almindelighed, mccr end andre Steder, tage Skade
af overflødigt Vand. — For Fuldstcendighedens Skyld vil jeg
anfore de Steder, hvor jeg troer at have fnndet, at Jorden
trænger haardest til Udgrøftning.
En stor Deel af Fridericia Mark er saa flad, ot Vandet
ilke er istand til at bane sig Afløb. Men da Iorderne for en
sior Deel ere afdcelte i lange smalle Strimler, der hver har-
en forfljellig- Eier, falder det vanskeligt at faae ordentlige
Grøfter trukne, og alt hvad man i denne Henseende foretager