Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
«4<: yt HK ■ ?*■ T 16 bet forste, so in vi allerede have hort, udgjsr saa godt som en eneste stor Bakke. Skibet-Sogn bcstaaer derimod af en Mængde store Hsie, der ere besværlige nok at dyrke, men ikke dcsmindre ere nndcr Plov. — Dog ovcrgaaes alt dette nf de Dakker, som i Egtved- og Nornp-Sogne omgive Zlacn. Eg- nen bliver her eftcrhaandcn mere vild, raa, udyrket, og væl, dige Hore, ja man kunde næsten sige smaae Bjerge, kappes indbyrdes om Rangen. Dc.nne bakkefulde Egn vedbliver paa den ene Side til Neefsgaard og Boghvad forbi Nybjerge- Mollc i Egtved-Sogn, og strækker sig paa den anden til Pa- piirs - Mollen i Randbol - Sogn og Gjodinge - Atolle i Nornp- Sogn, langs rned den Bæk, som kommer fra Engelsholms Soe. Naar hertil lægges de allerede nævnte Bakker mod Ve- sten i Lindballe-, Gadbjerg/, Give- og Nykirke-Sogne, trocr jeg at have anført det Mærkeligste om denne Sag. Af den ovenfor givne Beskrivelse om Iordsmonets Be- skaffenhcd, vil man omtrent kunne flutte sig til, hvilke Egne der lide af Fugtighed. — Den side Beliggenhed, da en saadan er saare sjclden, kan natnrligviis ikke have synderlig Indfly- delse herpaa. Hvor Underlaget, som besircvet, er sandet eller grusets maa nsdvcndige'n det siadelige Vand finde Afløb, og i bakkede Egne falder det let at befrie sig derfra. Det er nltsaa Underlagets Beflaffenhed, og det større eller mindre Fald, Eg- ncn har, der afgjor om Iordcn lider af Fugtighed. Derfor finder man ogsaa at Egnen ved Fridericia, ligesom Bjerge, Herred i Almindelighed, mccr end andre Steder, tage Skade af overflødigt Vand. — For Fuldstcendighedens Skyld vil jeg anfore de Steder, hvor jeg troer at have fnndet, at Jorden trænger haardest til Udgrøftning. En stor Deel af Fridericia Mark er saa flad, ot Vandet ilke er istand til at bane sig Afløb. Men da Iorderne for en sior Deel ere afdcelte i lange smalle Strimler, der hver har- en forfljellig- Eier, falder det vanskeligt at faae ordentlige Grøfter trukne, og alt hvad man i denne Henseende foretager