Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
sig, bestaaer i at trække Vandfurer om Efteraaret med Plo-
ven, toers over'Agrene. — En Deel af Bredstrup-Mark og
Dcilebye Sogn, især Stallerup-Bye, er omtrent i samme Stil-
ling i Henseende til Mangel paa Fald. —,'Torp, Borup,
Follernp, Piedsred, Velling, Tyvkjcer, en Deel af Vins og
Biært, samt Gaarslnnd, Ankjeer og noget af Vinding, trænge
overordentlige« til regelmæssig Udgrøftning. — I Bjerge- og
Hatting-Herrcder har det forekommet mig, at Barret-, Staubye-,
Ragrnp-, en Deel af Skjold-, Hornum-, Stenderup og En-
gnm-Sogne, ligesom noget af Jensgaards, Bollers og Byg-
holms Marker lide meest af Fngtighcd. — Det samme gjel-
der om noget af Hveissel og Vindclov-Sogne, Agersbøl,
Kollernp-Sogn med Skovgaard og Brandbjerg, Hover-Sogn
med Hovcdgaardcn Leerbæk, Stnbdrnp og Harsted i Høien-
Sogn, Frcdstcd og Phocnirborg i Starnp-Sogn, samt no-
get af Veile- og Coldings nordre Marker. — I Vester,Egnen
er der, strar sonden for Omme, en stor Hede, som meget li-
der af Fngtighcd, fordi Underlaget er leret og qvægct. Imel-
lem Langeland-Mølle og Ringgive, langs med Anen, cr der
en stor Strækning fugtigt og sidt Land, som dog nok styl-
dcr de fra Bakken kommende Væld sin ncervær-cnde Tilstand.
Imellem Nykirke og Tyrcgoed cr et stort Kjær, hvor mange
Faar hente deres Dod, o. s. v.
Det er meget at beklage, at Foranstaltningerne til at
skaffe sig Afleb for Vandet i det Hele taget endnu ikke ere
bragte synderligt vidt, og nt dette Arbeide af Bonden i Almin-
delighed betragtes som spildt. Derfor er det snare sjeldent ni
see ham trække Grøfter paa sin Mark. Af Landmændene uden-
for Bondestanden begynde dog en Deel at grave Brakgrofter,
og at Eremplet ikke aldeles er uden Virkning, troet jeg at
have bemærket. Imidlertid ere dog, i de senere terre Aar,
lnange Aaelsb og Hovcdgroftcr oprensede, saa at Kjære,
Enge og Moser ikke ere nær saa fugtige som for. Saaledes
cr Aaclobet i det store Kjær imellem Tørring og Uldum, til
stort Gavn for den nedre Deel af Kjceret, nyelig oprenset;
og næsten overalt holde Mellerne de tilstødende Lodsejere til
at rydde Dandl-bene, som fyre til deres M-ller. — Regelmæsx
Ve ile Amt. (2)