Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
17 sig, bestaaer i at trække Vandfurer om Efteraaret med Plo- ven, toers over'Agrene. — En Deel af Bredstrup-Mark og Dcilebye Sogn, især Stallerup-Bye, er omtrent i samme Stil- ling i Henseende til Mangel paa Fald. —,'Torp, Borup, Follernp, Piedsred, Velling, Tyvkjcer, en Deel af Vins og Biært, samt Gaarslnnd, Ankjeer og noget af Vinding, trænge overordentlige« til regelmæssig Udgrøftning. — I Bjerge- og Hatting-Herrcder har det forekommet mig, at Barret-, Staubye-, Ragrnp-, en Deel af Skjold-, Hornum-, Stenderup og En- gnm-Sogne, ligesom noget af Jensgaards, Bollers og Byg- holms Marker lide meest af Fngtighcd. — Det samme gjel- der om noget af Hveissel og Vindclov-Sogne, Agersbøl, Kollernp-Sogn med Skovgaard og Brandbjerg, Hover-Sogn med Hovcdgaardcn Leerbæk, Stnbdrnp og Harsted i Høien- Sogn, Frcdstcd og Phocnirborg i Starnp-Sogn, samt no- get af Veile- og Coldings nordre Marker. — I Vester,Egnen er der, strar sonden for Omme, en stor Hede, som meget li- der af Fngtighcd, fordi Underlaget er leret og qvægct. Imel- lem Langeland-Mølle og Ringgive, langs med Anen, cr der en stor Strækning fugtigt og sidt Land, som dog nok styl- dcr de fra Bakken kommende Væld sin ncervær-cnde Tilstand. Imellem Nykirke og Tyrcgoed cr et stort Kjær, hvor mange Faar hente deres Dod, o. s. v. Det er meget at beklage, at Foranstaltningerne til at skaffe sig Afleb for Vandet i det Hele taget endnu ikke ere bragte synderligt vidt, og nt dette Arbeide af Bonden i Almin- delighed betragtes som spildt. Derfor er det snare sjeldent ni see ham trække Grøfter paa sin Mark. Af Landmændene uden- for Bondestanden begynde dog en Deel at grave Brakgrofter, og at Eremplet ikke aldeles er uden Virkning, troet jeg at have bemærket. Imidlertid ere dog, i de senere terre Aar, lnange Aaelsb og Hovcdgroftcr oprensede, saa at Kjære, Enge og Moser ikke ere nær saa fugtige som for. Saaledes cr Aaclobet i det store Kjær imellem Tørring og Uldum, til stort Gavn for den nedre Deel af Kjceret, nyelig oprenset; og næsten overalt holde Mellerne de tilstødende Lodsejere til at rydde Dandl-bene, som fyre til deres M-ller. — Regelmæsx Ve ile Amt. (2)