Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
18 sige Udgrøftninger af Agerjorden finde Sted paa Follernp- gaard, Vinfgaard, Hsnneborg Ladcgaard, Hvidsminde, Alde- bertsminde, Petersholm, Agersbøl, Stangaard, Skovgaard, Brandbjerg, Bygholm og Boller. Dog er det fornemmelig aabne, saakaldte Brakgrøfter, som i Brakaarct trækkes. — Bedækte Vandgryfter ere endnu kun lidet bckjendte. Ved Ne- bclmslle har man for nogle Aar siden anlagt saadanne, men de ere nu tilstoppede. Dog, hvorledes vente andet i et sandet Jordsmon, eller paa Steder, hvor Tilløbet af fremmed Vand er betydeligt. Grøfterne have desuden været gravede meget for vidL, øg ikke dybe nok. Man glemme for alting ikke, at Kiisgrøfter ikke passer til ar bortlede store Masser af Vand, men at de alene ere bestemte til at suge den Fugtighed, om paa et leret Underlag ikke er istand til ar finde 2lfl-b; og at de for Varighedens Skyld maae graves faa dybe, at man lommer i det seie Leer. — Paa Skovgaard, der har et seit, leret' Underlag, ere, efter Eierens Forsikkring, flere Tusinde Favne Niisgroftcr opkastede, som nu i flere Aar have gjort god Tjeneste. Dog var og fa a her den Feil begaaet, at give Grøfterne en for stor Vide, men det sele Underlag hjalp til at oprette denne Mangel. — Paa Petersholm, Brandbjerg og Boller er ogsaa begyndt med Anlæg nf dette Slags; og paa Aldebertsminde cre i de sidste 8 Aar 4ooo Favne Riisgrøfter fnldbragte, som, det kan jeg forsikkre, paa nogle Ubetydeligheder uær, hvor maaflee den fornødne Omhyggelighed ikke er iagttaget, have havt, og endnu vise, den meest velgjørende Virkning. — Dersom Hoved- vandlobene aarligcn bcsigtigcdes, under en Landvcesens-Commis- fairs eller Land Inspekteurs Opsyn, som tillige kunde under- ssge Localitcterne, og indkomme med Forsiag til bedre Afiob for Vandet, vilde det maasice virke som et opmuntrende Erem- pcl til Udgrøftning i det Smaa. Overhovedet vilde det vist gavne, om Landvæsens - Commissionens Indflydelse udstraktes til flere Punkter af Landboe- Lovgivningen. Hegns- og Vei- Sagcr, Udparcelleringer, o. s. v., vare Ting, som bedst af- gjordes af denne Commission. Dens Forpligtelser kunne end-