Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
sige Udgrøftninger af Agerjorden finde Sted paa Follernp-
gaard, Vinfgaard, Hsnneborg Ladcgaard, Hvidsminde, Alde-
bertsminde, Petersholm, Agersbøl, Stangaard, Skovgaard,
Brandbjerg, Bygholm og Boller. Dog er det fornemmelig
aabne, saakaldte Brakgrøfter, som i Brakaarct trækkes. —
Bedækte Vandgryfter ere endnu kun lidet bckjendte. Ved Ne-
bclmslle har man for nogle Aar siden anlagt saadanne, men
de ere nu tilstoppede. Dog, hvorledes vente andet i et sandet
Jordsmon, eller paa Steder, hvor Tilløbet af fremmed Vand
er betydeligt. Grøfterne have desuden været gravede meget
for vidL, øg ikke dybe nok. Man glemme for alting ikke,
at Kiisgrøfter ikke passer til ar bortlede store Masser
af Vand, men at de alene ere bestemte til at suge den
Fugtighed, om paa et leret Underlag ikke er istand til
ar finde 2lfl-b; og at de for Varighedens Skyld maae
graves faa dybe, at man lommer i det seie Leer. —
Paa Skovgaard, der har et seit, leret' Underlag, ere, efter
Eierens Forsikkring, flere Tusinde Favne Niisgroftcr opkastede,
som nu i flere Aar have gjort god Tjeneste. Dog var og fa a
her den Feil begaaet, at give Grøfterne en for stor Vide,
men det sele Underlag hjalp til at oprette denne Mangel. —
Paa Petersholm, Brandbjerg og Boller er ogsaa begyndt
med Anlæg nf dette Slags; og paa Aldebertsminde cre i de
sidste 8 Aar 4ooo Favne Riisgrøfter fnldbragte, som, det kan
jeg forsikkre, paa nogle Ubetydeligheder uær, hvor maaflee
den fornødne Omhyggelighed ikke er iagttaget, have havt, og
endnu vise, den meest velgjørende Virkning. — Dersom Hoved-
vandlobene aarligcn bcsigtigcdes, under en Landvcesens-Commis-
fairs eller Land Inspekteurs Opsyn, som tillige kunde under-
ssge Localitcterne, og indkomme med Forsiag til bedre Afiob
for Vandet, vilde det maasice virke som et opmuntrende Erem-
pcl til Udgrøftning i det Smaa. Overhovedet vilde det vist
gavne, om Landvæsens - Commissionens Indflydelse udstraktes
til flere Punkter af Landboe- Lovgivningen. Hegns- og Vei-
Sagcr, Udparcelleringer, o. s. v., vare Ting, som bedst af-
gjordes af denne Commission. Dens Forpligtelser kunne end-