Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

<' ■ ' - - - a 42 Heraf folger at man har Uret ved, ubetinget at tillægge Parcellering Forsgelsen af de Fattige. Dette kan alene være Tilfældet" naar Udstykning drives for meget i det smaa, hvil- ket jeg ilke nægter at være nærved i nogle Sogne. Derimod maa Inderste- eller Hunsmands, Classen, der, uaar Alder og Sygdom svække Legemet, kun har Fattig-Kassen nt tye til, altid blive en riig Kilde til nye Fattiglcmmer. Men denne Classe af Mennesker lader sig saamcget mindre udrydde, som den cr uundvcerlig jo mere Vindstibelighed og Industrie blomstre i et Land. Ja det vilde uden al Tvivl have meget flemme Fol- ger for Moraliteten, om man, ved at indskrænke Giftermaa- 1cne, søgte at forhindre Hunsmands - Classens Forøgelse. — Derfor vil der stedse blive Fattige at forsørge, som det saa meget mere er Samfnudcts Pligt at sikkre en taalelig Existens mod Enden af deres Levedage, som disse Mennesier have op- offret deres Kræfter, ja som oftest deres Helbred for dets Skyld. Og derfor er det ogsaa den Formnendes Pligt, for- holdsmcessigcn at bidrage meest til de Fattiges Forsørgelse, da det er ham, som middelbart eller nmiddelbart har havt meest Nytte af dem. I eg har hort en Mand sige, at de nærværende lave Sce- depriser cre Aarsag i, at Fattigdom ikke saa meget tager til, som ellers vilde blive Tilfældet. Men vil ikke med høiere Kornpriscr (de ved Hungersnød fremtvungne nndtagnc), For-, tjenesten tage til? Og var da Fattigdom meer almindelig un- der de hoie Kornpriser i det forste Decennium af dette Aar- hundrede, ja under Krigen selv? Udparcellering har dog knn taget lidet til siden. Forholdet maa altsaa omtrent være det samme. — Derimod cr det vist, at de nærværende lave Sæ- dcpriscr gansic overordentligt befordre Lediggang, og at man, gen Huusfader af Dagleier-Classen, som det nu falder saa let at finde Foden Hjemme, nægter at gaae i Dagleie, saa nt man ofte er forlegen for de fornødne Arbejdere, eller >naa betale dem i dyre Domme. Imidlertid kan vel ikke nægtes, at en Deel Parcellister i de senere Aar cr gaaet til Grunde, og nt flere endnu ville folge. Men cr dette da ikke ligeledes Tilfaldet med Gaardmands-