Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
43 * Classen, ja med de store Godseicre; og kan det med Grund tilsirives Udparcellering? Ester aulhentisie Lister fra. 5 for, fljellige Herreder *), som jeg har liggende for mig, have af 161 tvungne Anctioner i Aarene 1821, 22 og 23, ct Hnnr drede fundet Sted hos Gaardmcend, og Anledningen dertil for det meste været opsagte Capitaler. I Bester-Egnen ere dog ogsaa mange Auctioner afholdte for resterende Skatter, som især have truffet Gaardmcettdene. — At Parcellisterne ogsaa maatte indvikles i de Fortrædeligheder, Forandringerne med vort Pengevæsen have afstedkommet, er ikke at undres over; det Modsatte havde været et Underværk. — Ligesaali- det er Udparcelleringen Skyld i, at de Mænd, som havde for- vandlct deres Eiendomme i Papiir, ved dette vaklende Pen- gcreprcesentativs Banqvcrot lnisiede deres Formne. En vigtig Fordcel, Parcelleringen har havt, er, at den har forsiaffet os de fornodne Tjenestefolk, som ellers vilde mangle, da ingen Overflodighed'paa samme endnu spores, og Gaardmændene sjcldent kunne undvære deres Bsrn; ja naar de ere velhavende, især i Hstercgnen, næsten holde det for en Skam at lade dem tjene. Hvorfor Parcellisterne, uaar de ere i Velstand, ikke skulde opdrage deres Born ligesaagodt som Gaardmændene, indseer jeg ikke. Agtelse for Eiendoms-Ret- ten, og Lyst til Arbcidc, maae jo i begge Tilfælde kunne ud- vikle sig, hvilket Erfaring ogsaa stadfæster. — At den forrige Folkemængde skulde have været tilstrækkelig til en behørig Dyrkning af Landet, som af nogle er paastaaet, falder lidt paradox; thi det kommer jo an paa, hvad man forstaaer ved en behørig Dyrkning; og vitterligt er det, at de Fleste nu til Dags snarere savne, end have for mange Folk. — Imid- lertid er det dotz uncegteligt, at mangen Parcellist, med ct ringe Tillæg af Jord, om han end flaner sig nok saa godt igjcnnem, dog ikke gavner Samfundet synderligt mere, end ved de Born, han udsender i Verden. Thi han sortærer for det meste sin hele Production, og vant til Magelighed, fore- trækker han i fmc Fritimer at sysle hjemme med alflens Ube- *) Holrnarins-, Elboc-- Brusk-, Nsrvang- og Tyrrild-Herredcr.