Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43 *
Classen, ja med de store Godseicre; og kan det med Grund
tilsirives Udparcellering? Ester aulhentisie Lister fra. 5 for,
fljellige Herreder *), som jeg har liggende for mig, have af
161 tvungne Anctioner i Aarene 1821, 22 og 23, ct Hnnr
drede fundet Sted hos Gaardmcend, og Anledningen dertil for
det meste været opsagte Capitaler. I Bester-Egnen ere dog
ogsaa mange Auctioner afholdte for resterende Skatter, som
især have truffet Gaardmcettdene. — At Parcellisterne ogsaa
maatte indvikles i de Fortrædeligheder, Forandringerne med
vort Pengevæsen have afstedkommet, er ikke at undres
over; det Modsatte havde været et Underværk. — Ligesaali-
det er Udparcelleringen Skyld i, at de Mænd, som havde for-
vandlct deres Eiendomme i Papiir, ved dette vaklende Pen-
gcreprcesentativs Banqvcrot lnisiede deres Formne.
En vigtig Fordcel, Parcelleringen har havt, er, at den
har forsiaffet os de fornodne Tjenestefolk, som ellers vilde
mangle, da ingen Overflodighed'paa samme endnu spores, og
Gaardmændene sjcldent kunne undvære deres Bsrn; ja naar
de ere velhavende, især i Hstercgnen, næsten holde det for en
Skam at lade dem tjene. Hvorfor Parcellisterne, uaar de
ere i Velstand, ikke skulde opdrage deres Born ligesaagodt som
Gaardmændene, indseer jeg ikke. Agtelse for Eiendoms-Ret-
ten, og Lyst til Arbcidc, maae jo i begge Tilfælde kunne ud-
vikle sig, hvilket Erfaring ogsaa stadfæster. — At den forrige
Folkemængde skulde have været tilstrækkelig til en behørig
Dyrkning af Landet, som af nogle er paastaaet, falder lidt
paradox; thi det kommer jo an paa, hvad man forstaaer
ved en behørig Dyrkning; og vitterligt er det, at de Fleste nu
til Dags snarere savne, end have for mange Folk. — Imid-
lertid er det dotz uncegteligt, at mangen Parcellist, med ct
ringe Tillæg af Jord, om han end flaner sig nok saa godt
igjcnnem, dog ikke gavner Samfundet synderligt mere, end
ved de Born, han udsender i Verden. Thi han sortærer for
det meste sin hele Production, og vant til Magelighed, fore-
trækker han i fmc Fritimer at sysle hjemme med alflens Ube-
*) Holrnarins-, Elboc-- Brusk-, Nsrvang- og Tyrrild-Herredcr.