Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
«• ■ L,. ... ■
44
tydeligheder, end at gaae i Dagleke og arbeide for Andre,
eller ved en intensivere Dyrkning at forege sine Producter. —
Ligeledes forekomme ogsaa hist og her Excmpler paa Parcelli-
ster, som ved deres smaae Ejendommes Ubetydelighed og Ior-
dens ringe Beftaffenhcd, samt en for talrig Børneflok, ikke
ere istand til at ernære sig, men fyre ct kummerligt Liv; hvilket
de soln oftest bog foretrække, frem for at lade sig indlemme paa
Fattiglistcn, af Frygt for at berøve deres Afkom de faa Eicn-
dele, de kunde være i Besiddelse af. De taale derfor hellere
alt, taale Armods tungeste Byrde til det Pderste. Men til
Lykke ere saada-itte Erempler endnu temmelig sjeldne, da de
Parcellister, hvis Ejendomme ere meget smaae, gjcrne drive
en Profession, hvorved de da staac sig særdeles godt. Imid-
lertid viser dette dog, at Udparcellering ogsaa kan drives
for vidt.
I Henseende til Dyrkningen, da har Parcellering havt
til Folge, at en stor Mæugde raae Jorder ved den ere komne
under Cnltur, og nu ernære en talrig Folkeclasse. Vel har
mangen Parcellist, af Mangel paa Kraft, længe maattet stride
med de heraf folgende Gjenvordighcder; men faa ere dog
gaacde til- Grunde derved. Imidlertid have Parcellisterne
ikke heller i mindste Maade bidraget til en forandret Dyrk-
ning, og de smaae Lodder behandles gansie som de stsrre
(b'ænibeé. Dcsaarsag strækker deres Production, især uaar
Parcellerne ere smaae, ikke heller videre end til eget Ophold,
ja stundom ikke engang dertil. — Men den vigtigste Folge,
Parcellering i Henseende til Dyrkning har havt, er, at den
meer end alt andet har ashjulpet Manglerne ved en feilfyld
Udskiftning, i det de langtbortliggende Jorder have fanet
Beboere, og de nærliggende tjent til at arrondcre de tilbage-
blevnc Gaarde, saaledes at en beqvcmmere Dyrkning nit paa
lnange Gaarde finder Sted. Det sidste er især opnaaet ved
Udparcellering i Elbo-, Holmanns- og Brnst-Herreder. —
Disse Fordele hore til Udparcelleringens vigtigste Fortrin, og
kunne ikke nok paaskjønncs.
Tillægget af Crcatnrer formenes vel af Nogle ved Ud-
parccllerittgcn at have aftaget, da Fælleder og Overdreve,