Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
«• ■ L,. ... ■ 44 tydeligheder, end at gaae i Dagleke og arbeide for Andre, eller ved en intensivere Dyrkning at forege sine Producter. — Ligeledes forekomme ogsaa hist og her Excmpler paa Parcelli- ster, som ved deres smaae Ejendommes Ubetydelighed og Ior- dens ringe Beftaffenhcd, samt en for talrig Børneflok, ikke ere istand til at ernære sig, men fyre ct kummerligt Liv; hvilket de soln oftest bog foretrække, frem for at lade sig indlemme paa Fattiglistcn, af Frygt for at berøve deres Afkom de faa Eicn- dele, de kunde være i Besiddelse af. De taale derfor hellere alt, taale Armods tungeste Byrde til det Pderste. Men til Lykke ere saada-itte Erempler endnu temmelig sjeldne, da de Parcellister, hvis Ejendomme ere meget smaae, gjcrne drive en Profession, hvorved de da staac sig særdeles godt. Imid- lertid viser dette dog, at Udparcellering ogsaa kan drives for vidt. I Henseende til Dyrkningen, da har Parcellering havt til Folge, at en stor Mæugde raae Jorder ved den ere komne under Cnltur, og nu ernære en talrig Folkeclasse. Vel har mangen Parcellist, af Mangel paa Kraft, længe maattet stride med de heraf folgende Gjenvordighcder; men faa ere dog gaacde til- Grunde derved. Imidlertid have Parcellisterne ikke heller i mindste Maade bidraget til en forandret Dyrk- ning, og de smaae Lodder behandles gansie som de stsrre (b'ænibeé. Dcsaarsag strækker deres Production, især uaar Parcellerne ere smaae, ikke heller videre end til eget Ophold, ja stundom ikke engang dertil. — Men den vigtigste Folge, Parcellering i Henseende til Dyrkning har havt, er, at den meer end alt andet har ashjulpet Manglerne ved en feilfyld Udskiftning, i det de langtbortliggende Jorder have fanet Beboere, og de nærliggende tjent til at arrondcre de tilbage- blevnc Gaarde, saaledes at en beqvcmmere Dyrkning nit paa lnange Gaarde finder Sted. Det sidste er især opnaaet ved Udparcellering i Elbo-, Holmanns- og Brnst-Herreder. — Disse Fordele hore til Udparcelleringens vigtigste Fortrin, og kunne ikke nok paaskjønncs. Tillægget af Crcatnrer formenes vel af Nogle ved Ud- parccllerittgcn at have aftaget, da Fælleder og Overdreve,