Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

45 hvortil de længst børtliggcnde Iordcr afbenyttedes, grcessede cn Deel Ungqvceg, som man formedelst hines Udstykning har maattet asflaffe. Men ikke alle Fælleder bleve udstykkede, og ikke alle Udparcelleringer fandt Sted paa udyrkede Græsgange. Mangen saadan Fcelled blev desuden ogsaa kjobt for at til- læggcs allerede bestaacnde Gaarde, der hidtil maasiee havde manglet cn saadan. Ogsaa har Kl-veravlen sandsynligviis mere end erstattet Savnet af de udparcclkerede Fælleder. Saa- ledes troer jeg, at naar nogle faa Sogne undtages, Tillæg- get af Qvceg til Salg snarere har til- end aftaget, hvilket Tilløbet ved vore Qvcegmarkeder ogsaa synes at bekræfte. — Bemærkes maas det dog her, at Parcellisterves Qvæg -hverken i Henseende til Størrelse eller Trivclighed kan maale sig med Besætningerne paa de ftørre Gaarde, fordi den Feil i Almin- delighed begaaes, at holde formange Crcaturer i Forhold til Loddernes Størrelse. Af alt dette folger, at Udparcellering har havt hoist vel- gjorcnde Følger for Landvcesenets Opkomst i Veile-Amt, sijondt det vel ikke heller kan nægtes, at Symptomer af en for vidt dreven Udparcellering hist og her have givet sig tilkjende. Jeg troer derfor, at de fleste Jndsircenkninger, Forordningen af 3die December 1819 paalæggcr, mere stade, end gavne.— 2(t ingen Jordejendom maa udstykkes i mindre Parceller, end til 11 Td. Land Normal-Jord, er nnægtcligen viist og meget rigtigt Udtænkt *). Men hvortil cn HovLdparcel paa 20 Tdr. Land? Maasiee for at conservere Gaardene? Troer man da, at alle kun tænke paa at ødelægge, ingen paa at samle; og have ikke mange, selv paa de Tider Udparcellering var nicest i Flor, forstyrret deres Eiendomme? Det er sandt, flere ere nn nødsagede at salge, og færre istand til nt ndvide deres Drift. Men er Staten da tjent med forarmede Gaardmænd, *) Imidlertid seer man dog, at ogsaa herimod har man vidst at skaffe Raad. Jstedet for at kjøbc en Parcel, fæster man nu paa Livstid, mod nogle faa Dages Arbeide aarligen, en liden PletIord, og reiser en Hytte dcrpaa. Uden Sorg for Huus- leien overlader man sig da faa meget mere til Lediggang og arbeider kun den halve Uge,