Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

48 5. Hvilken er den almindelige og meest gjængse Dyrkningsmaade? Hvilke 2lfvigelier gives derfra? Bruger man Nobbeldrifr med reen Brak, eller Vexeldrifr med Brakfrugter? Hvad dommes derom.' Er nogeii betydelig Deel af Jorder udlagt til varigt Græsland? £X> ^gnen af Fredericia pleicr man at faa c: 1) Boghvede i Grønland, hvortil to, ja af mange tre Gange ploies. Det sidste skeer især paa stærkere Jorder. 2) l\itg, hvortil umiddelbar gjodes, og kun een Gang ploies, da man mangler Tid til flere Ploiningcr. — For ikke at faae Nugen for meget ucdtraadt nf Crcaturerne, sages al- mindeligviiö forst midt i October. Derpaq kommer 3) Lyg, almindeligviis efter to Ploininger, hvoraf den forste, da Jorden endnu er grcesbunden, foretages gansie fiak, sædvanligvils om Efteraaret. Dog gives der Byer, saa- som Skjcerup, Ankjeer m. fl., hvor man ploier 3 Gange. ' De siorre Gaarde trcplyie til Byg, selv om man har havt Necnbrak foran. 4) Lyg efter een eller to Plyiningcr, da flere vilde give for meget Ukrnd. 5) Havre, ligeledes efter een Ploining. 6) Havre; ja stundom, naar man tiltroer Jorden Kraft, 3bic Gang Havre, hvorpaa Markerne i 5 til 6 Aar udlægges til Hvile, paa de fleste Steder dog med lidt isaaet Klover. Fra dette Sædsiifte finde endnu kun faa Afvigelser Sted. For nogle Aar siden blev begyndt med at udkjore den halve Gjsdsie til Boghvede, men dette synes ikke at have fundet Bifald, fordi Ukrudet for meget tog Overhnand. Imidlertid var dog Virkningen deraf eiensynlig paa Boghvedestubbcn, som befandtes langt skj-rere end ellers.