Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

57 I det mindste vced jeg, at de omliggende Landsbyer avle mere givtrigt Korn. Da Jorderne rnaastee intet Sted her i Lan- det have modtaget en saa flittig Bearbejdning, og saa me- gcn Afverling i Sædskiftet, fortjener dette Resultat af en i saa mange Aar uafbrudt Dyrkning paa de bedste Jorder i Prpvindsen saa meget mere Opmærksomhed. Som Excmpel paa Dyrkningsmaaden anføres folgende: Man gsodey til Tobak, lader følge Hvede, tager saa Byg, Kartofler, Byg og endeligen Havre. Eller ogsaa: Kartofler, Rug eller Hvede gjodet, Byg, atter Kartofler, Rng eller Byg, og saa Havre. — Imidlertid lader det til, at man i Fredericia er blevcn lidt lunken for agrikalske Foretagender. Nogle Jordeiere have bortforpagtct deres Avling, og andre dyrke ikke længere Tobak, da denne Avl til halvs med Plantenrcrne, ved de nærværende Tobaks- priser, ikke bringer, dem nok ind. I dets Sted saae de Lik- ker og 2E ter, ja Klover, som lykkes fortræffeligt, og hvormed man begynder at lade Jorden Udhvile i 3 til 4 Aar. Kar- toffel- og Hvedcavlcn soutenere sig imidlertid endnu, og Co, louisierne forblive altid deres gamle Tobaksavl troe. I Veile og (Lolding lader det til, at de senere Ud, skiftninger have opvakt mere Sands for alle Slags Forbe- drittger i Agerbruget. Man seer her dagligen Mergel-Vognen i Gang, Groftegravere at opreise Hegn og siaffe det flade- lige Vand Afiob, ja steile Banker at opdyrkes. Ikke des/ mindre er det almindelige Scedsiiste dog endnu: 1) Byg, gjodet, ■ 2) Rug, 3) Byg og 4) Havre med Kløver, og Hvile i 4 Aar. Kartofler dyrkes, men ikke nicer end til Hunsbehov. Af Han- delsværter udbreder Dyrkningen af Hor sig meer og meer. Af Ovenstaaende vil man have erfaret, nt det oprindelige uknnstlede Kobbelbrug, med nogle Aars Drift og ligesaa lang Hvile, horer til de almindeligste Dyrkningsmaader iblandt Bonden. Men derimod, at Reenbrgk mcerkeligcn tager til paa de Gaarde, som drives af Mænd udenfor Bondestanden, saa nt denne Operation dagligen vinder flere Tilhængere. Beviset for Brakkens Gavnlighed er paa det oiensynligste lagt for Da- gen, da ikke alene Rngerr, soin ellers er faa mislig i Jylland, sjeldent har siaaet Feil efter Brak, men de folgende Sædarter