Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
ogsaa have viist sig langt frugtbarere. Dette er saa alminde-
ligen erkjendt, at mange Landmænd her paastnae, at i et Cli-
ma, fom vort, med saa korte Somre og saa fugtig en Atmos-
phcere om Vinteren, ingen god Dyrkttittg kan sinde Sted nden
Brak, der udlufter, skjorncr, renser og befrngter det ved saa
mange fladelige Potenzer tillrikte Jordsmon.
Egentlig Vereldrift med Brakfrttgtcr til Foder for O.vce-
get er intetsteds endnu kommen ret i Gang, og ydcrst faa ere
de Gaarde, hvor dcrpaa arbejdes. Bonden kjender endnu ikke
de Grnndscetninger, hvorpaa denne, Drift beroer. Den mere
dannede Landmands Mening er det altsaa, vi her maae hore.
Hvad denne nn angaaer, saa forestiller man sig i Almindelig-
hed Vansielighederne med Dyrkningen af Brakfrugter som
uovervindelige. Især indseer man ikke Mneligheden af at
faae Kartoflerne optagne om Efteraaret, da man allerede har
ondt nok ved at faae de scedvattlige Markarbeider fuldbragte i
rette Tid. Men vilde Landmanden- ndkjore sin Gjodste o in
Vinteren, og saae sin Rug i September, kunde Tid aldrig
mangle ham til, efter flildendt Host, at optage sine Kartofler,
selv med egne Folk; især naar der tillige blev lagt Vind paa
gode', store Sorter, som modne tidligt og ere lette at optage.
Det kommer kun an paa, at Landmanden indretter sine Ting
saalcdes, at han aldrig overlæsser sig med for meget Arbeide
paa een Gang, men fordeler det saavidt mueligt over hele
Aarct. Ogsna vil det paa de fleste Steder nok lade sig gjore,
nt finde Optagere for en billig Part af Afgrøden. Men man
rnaa lidt efter lidt vænne Folkene til denne Art af Fortjenc-
ste, og især ved kraftfulde, givtrige Afgrøder af store Kartof-
ler give dem Lyst dertil, og Lejlighed t:l at fortjene en god
Dagleie. De ville da snart indste, at de paa denne Maade
lettere komme til deres Vinterforraad af denne Væxt, end ved
til halvs nt dyrke Kartofler hos andre paa magre, udflippede
Jorder. Saaledes gaaer Kartoffcloptagningcn, som i Forst-
ningen, selv ved ringe Qvantiteter, gjorde mig Ulejlighed nok,
nu ret godt fra Haanden hos mig. Jeg giver hver 10de eller