Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
58 ogsaa have viist sig langt frugtbarere. Dette er saa alminde- ligen erkjendt, at mange Landmænd her paastnae, at i et Cli- ma, fom vort, med saa korte Somre og saa fugtig en Atmos- phcere om Vinteren, ingen god Dyrkttittg kan sinde Sted nden Brak, der udlufter, skjorncr, renser og befrngter det ved saa mange fladelige Potenzer tillrikte Jordsmon. Egentlig Vereldrift med Brakfrttgtcr til Foder for O.vce- get er intetsteds endnu kommen ret i Gang, og ydcrst faa ere de Gaarde, hvor dcrpaa arbejdes. Bonden kjender endnu ikke de Grnndscetninger, hvorpaa denne, Drift beroer. Den mere dannede Landmands Mening er det altsaa, vi her maae hore. Hvad denne nn angaaer, saa forestiller man sig i Almindelig- hed Vansielighederne med Dyrkningen af Brakfrugter som uovervindelige. Især indseer man ikke Mneligheden af at faae Kartoflerne optagne om Efteraaret, da man allerede har ondt nok ved at faae de scedvattlige Markarbeider fuldbragte i rette Tid. Men vilde Landmanden- ndkjore sin Gjodste o in Vinteren, og saae sin Rug i September, kunde Tid aldrig mangle ham til, efter flildendt Host, at optage sine Kartofler, selv med egne Folk; især naar der tillige blev lagt Vind paa gode', store Sorter, som modne tidligt og ere lette at optage. Det kommer kun an paa, at Landmanden indretter sine Ting saalcdes, at han aldrig overlæsser sig med for meget Arbeide paa een Gang, men fordeler det saavidt mueligt over hele Aarct. Ogsna vil det paa de fleste Steder nok lade sig gjore, nt finde Optagere for en billig Part af Afgrøden. Men man rnaa lidt efter lidt vænne Folkene til denne Art af Fortjenc- ste, og især ved kraftfulde, givtrige Afgrøder af store Kartof- ler give dem Lyst dertil, og Lejlighed t:l at fortjene en god Dagleie. De ville da snart indste, at de paa denne Maade lettere komme til deres Vinterforraad af denne Væxt, end ved til halvs nt dyrke Kartofler hos andre paa magre, udflippede Jorder. Saaledes gaaer Kartoffcloptagningcn, som i Forst- ningen, selv ved ringe Qvantiteter, gjorde mig Ulejlighed nok, nu ret godt fra Haanden hos mig. Jeg giver hver 10de eller