Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
59 lite Rad, og plsier Kartoflerne op. Et vor cut Mennesie op- famlcr dagligen 8 å 10 Tdr. Kartofler, og fsrtjcner altsaa en god Dagleie. For nogle Aar siden optog jeg med egne Folk 4oo Tdr. Kartofler pna 31 Tde. Land, og brugte deetil 10 Mennesker, hvoriblandt nogle Born, i 5* Dage. Heri er tillige iberegnet Arbeidet med Qpplsiningcn og Transporten af Kartoflerne til Gaarden. Er dette da vel noget at gjsre saa stor Allarm for? og mon de 50 Læs Hse, hine 4oo Tdr. Kar- tofler, som Fodringsmiddcl, opveic med, vilde have været at bjerge med færre Folk? Dernæst mener man, at Tiderne ere for lidet opmun- trcnde, til nt der knude være Fordcel ved en forøget Prodnc- tioiu — Forsaavidt dermed menes Kornavlen, maa dette rig- tignok indrømmes. Men Korn er ikke det eneste, Landman- den frembringer, eller bor befatte sig med at dyrke. O.væg er, og har altid været, den jydsie Bondes fornemste Ind- tægtskilde, og kunde vist blive det endnu mere, naar Creatn- rerne bleve bedre holdte; thi pna Tallet mangler det ikke, men vel paa O,væg, som anbefaler sig ved et godt Udvortes, og en god Røgt. Savnet af Hse er næsten paa de fleste Steder snare foleligt. Foderurter og Vrakfrngter maatte altsaa hæve denne Mangel, og derved gjore O.vægavlen mere indbringende, samt iscrr bidrage til Maddingernes Forøgelse, saa at Dyrkningen af Zandelsvæxrer kunde komme i Gang. Men her er det just, at man ikke tilfnlde indseer Vigtigheden af Braksrngtavlen og Foderurters Dyrkning, da man i Alminde- lighed gjor sig for ringe et Begreb om disses Productivitet; hvilket nok ogsaa for en sior Deel kommer deraf, at man, hvor de cre forsøgte, ikke har givet dem deres rette Plads i Sædskiftet, og især ikke gjodet til dem. Men i Grunden modsige Modstanderne af Vexelbrng sig selv ved hiin Jnd- vending. Thi ved Indførelsen af reen Brak, der af dem saa meget anbefales, er Hicmcdct jo dog at forøge Prodnctioncn! Ogsaa mener man, at naar Iordcn kun tilstrækkeligt be# arbcides og gjode'6, er det overflødigt at vexle med Sædcar- terne. Men »ansect Nytten af Afverling, blot som saadan be- tragtct, er det just ved en passende Mellcmsæd, at Horden