Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

76 Fremgangvinaade, malt har fulgt ved (ssryllsværeiis Forbrænding, har været forfijellig. Plyset har man overalt forst, tyndere eller dybere efter Grundens Beskaffenhed. Men dcrpaa have nogle flaarct Furestrimlerne over i smaa Stykker af een til to Alens Længde, og stablet dem op i Dynger- for at brændes. Andre have ladet Furestrimlen dele i 5 til 6 Alen lange Stykker, og kastet dem sammen fra begge Ender. D.er, . ved ere fremkomne hule, tendeformige Stabler, tvcrs over Agrene, som, ved at tændes i den ene Ende, let have ladet sig sortære af jlbcii. Endeligen have atter andre, foranledi- gede af den stærke Sommertørke, sinkkct Ild i Udkanterne af den plørede Ager, og ved Hjælp as Vinden drevet samme vi- dere frem, ligesom naar man afsvier Lyng. Derved er sparet megen Umage, og især Uleiligheden med at sprede Asien nnd- gaact. ^lgtigt er det, ikke at bie til Grunden er for meget udtyrrct, især naar den er tsrvagtig. Man løber ellers Fare for at see hele Forraadct af Muld eller Torv brænde tilbunds. — Det har ikke forekommet Forfatteren, at det gjør nogen Forsijel paa Frugtbarheden, om Branden var ledsaget af Lue, eller blot ulmede under Asien. I Vesteregnen bruges ogsaa at gjyde med Asie, men paa en anden Maade. Man afsiræller med cn Spade saa- bamic Steder, som ere rige paa Maar, torrer Fladtorvene, sravler dem op, og brænder dem til Asie, svin skovles sammen i sinaac Dynger og tildækkes med Jord, af Frygt for nt Asien skat blæse bolt. Om Eftcranret kjorer inan disse Dynger pag Boghvedesiubbcn og spreder Aften gansie tyndt til Rug. Men Virkningen deraf varer kun kort, og da Uleiligheden med denne Frcmgangsmaade ikke er liden, har Brugen af Aske- tsrv, som det i Vesteregnen kaldes, siden Mergelens Indso, rclse, meget aftaget. Paa mine Vandringer i denne Egn saae jeg kun faa Spor deraf tilbage.