Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

77 8. Bruges ogfaa Stude til Markarbejde? ^Hester - Egnen, hvor alt er beregnet paa Oceonomie, brngcr Stnde til Markarbejde. Sjeldent finder man en Bonde, der holder Heste alene, og det ec da gjerne i den Hensigt at tjene noget ved Kjorsler. Store Bsndergaarde have 4 eller 5 Ar- beidsstudc, samt to smaa Heste, thi store vilde her vantrives. De mindre Gaarde holde ingen Heste, men alene Stude. —I Hster-Egncn derimod Ejendes Plovstude neppe af Navn. Selv Le magre Sogne i Brust- og Jerlev-Herreder, der dog faa meget kunde trænge til at spare, benytte sig for det meste af Heste til at forrette deres Arbeide, og det er kun enkelte Boclsmeend eller smaa Parcellister, som drive med Stude. Herfra maa dog undtages den vestlige Deel af Egtved-Sogn, Ler heri som i mere ligner Vesteregnen. Imidlertid har jeg dog sect paa Boller i Bjergc-Herred en 10 å 12 svære Ar- beidsstude at bruges til Mcrgelkjsrslec, og til at flæbe Steen med. I Ne-rrc-Uldum holder Kammerraad Christensen 4 Stude til at ploie med, og i Veile har man af og til sect Bølle for Byens M§gvogne. Orn Fortrinet af Arbeidsstude imod Heste ere Menln- gcrne meget deelte, da enhver har sin Synsmaade, og For- dom gjerne er med i Spillet. Jeg vil her anføre een af vore sindigste Landmænds Hr. Dannebrogsmand Wnlffs Mening om denne Sag, og betjener mig af hans egne Ord, saalcdes som de findes anfsrte i en Indberetning af ham til det Kongl. Landh. Selskab: "Hnsicligt var det, at enhver, der selv kan felge med "Plov og Vogn, vilde brnge Stude, da det er nneegteligt, at "den Mand, som arbeider med Stude, gaaer frem, naar den, ''som driver med Heste, som oftest maa gaae tilbage. Stnde