Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning
Forfatter: H. Chr.
År: 1867
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 56
UDK: 334.5 Son
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
fUndsklasse skulde være eneberettiget til at leve paa den andens
Bekostning. Arbejderforeningerne hvile paa det Princip, at det
er enhver Stand og enhver Mand tilladt at erhverve sig sit
Udkomme og bane sig sin Bei igjennem Livet paa enhver ærlig
og redelig Maade; ;be forene i sig paa engang den rette Com-
mUnisme og den sande Næringsfrihed, at forene sig og holde
sammen med Andre, hvor det kan være til fælles Gavn, men
fngjere sig for Afhængighed af Andre, hvor denne lænkebinder
os i vore tilladelige Bevægelser. Det er dertil en stor Mis-
forstaaelse og Ensidighed, der vidner om Mangel paa den rette
SamfUndsaand, naar den Enkelte vil indbilde sig, at det kan
være til Skade og Tab for ham at en Klasse Mennesker hjæl-
pes eller lærer at hjælpe sig selv op; den arbeidende Klasse fan,
hvor den i okonomisk og sædelig Henseende staaer lavt, blive
en trykkende Byrde for hele Samfundet, men hvor den fan
harves til Selvstændighed og Velvære, kan dette aldrig andet
end være til Velsignelse for Samfundet og for hvert enkelt Lem
i del; dette maa Enhver erkjende, der i Sandhed vil være et
frisindet Lem paa Samfundslegemet med Interesse for det fæl-
les Bedste, og ikke en sneverhjertet Eneboer, der vel boer midt
i en By, men dog ikke tænker paa andet end sin egen person-
lige Profit.
Til yderligere Belysning af denne Indvending vil jeg her
meddele en Artikel efter »The Co-operator:»
„En af de vcesenligste Indvendinger, der er fremfort mod
Arbeiderforeninger og som har gjentaget sig overalt, hvor saa-
danne Foreninger ere blevne oprettede, er denne, at man derved
heiligen foruretter de Mange, der nu drive Handel og som der-
ved have deres Næringsvej. Hverken den Enkelte eller nogen
Forening af Flere, siger man, har Ret til hensynslest at gribe
ind i den borgerlige Orden og hjerteløst at ophæve Sædvaner
og Indretninger, der have Aarhimdreders Hævd og hvis Be-
varelse er en Velfærdssag for Mange.
Det Spsrgsmaal, vi maae forelægge os selv, inden vi forene
os til at sætte en Sag i Gang, der truer med at forandre Sam-
fnndets gamle Orden, er dette: vil denne Sags Fremgang be-