Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

15 fordre det store Flertals Belvære? og maae vi besvare dette be- kræftende, maae vi antage, al den maa være „til stsrst mulig Gavn for det størst mulige Antal Mennesker", saa ere vi fuld- kommen berettigede til at gjore vort Yderste for at arbejde for en saadan Sags almindelige Udbredelse og vinde saa mange som mulig for ben, selv om nogle Faa lide Tab derved. Det kan vistnok ikke nægtes, at Enkelte lide Tab ved Arbejderfor- eningerne, thi naar disses Udsalg blomstre, maa det, i hvert A a lb for en Tid, gaae ud over Hokere og Detailhandlere. Di oprette ikke Arbejderforeninger, fordi vi have den mindste Lyst til at fornærme eller ffade Nogen, men fordi vi ere over- beviste øm, at vi derved virke for en Sag, der er af yderste Vigtighed for det almindelige Bedste, og at for hver Een, der lider Tab ved disse Foreninger, er der Hundreder, som have Uffatteerligt Gavn af dem, og disse Hllndreder henhore til den fattigste Klasse i Samfundet, som mest trænger til at hjælpes. Der gives dog vist ikke Rogen, der vil bekvivle vor lige- fremme Ret til at danne saadanne Foreninger til at forsyne os med Fode og Klæder og til at forbedre vor Stilling i okono- mifl. social og sædelig Henseende; der gaaer en Associations- aand igjennem vor Tid, vi spore i saa mange Retninger, hvor- ledes Kræfterne flaae sig sammen i er det de mere Velhavende nlladr at forene deres Tusinder og Hllndreder for at anlægge Jernbaner, oprette DampskibsroUter, etablere Banker, Kredit- foreninger, Assuranceselskaber og andre Aktieselskaber med alle mulige Navne og i alk mulige Oiemed — er det flere Rig- mand tilladt at flaae deres store Kapitaler sammen for at fore en fælles Handelsforretning: kan da Nogen ville formene den Uformuende Arbeidsklasse at forene deres Firflillinger og Mar- ker for derved at virke sammen til fælles Gavn? Intet kan dog være billigere og retfærdigere end det store Princip, hvorpaa Arbejderforeningerne hvile; efterdi nemlig Kapitalen har faaet fccn Rente, der tilkommer den, og esterat alle Udgifter ved For- retningen ere dækkede, gaaer det indvUndne Overskud tilbage i Medlemmernes Lomme noiagtig i samme Forhold, hvori En-