Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

 16 hver har kjobt Varer ved Foreningens Udsalg. Dette er dog saa billigt, som det kan være. Hvad den Skade angaer, som saadanne Foreninger til- foie den Enkelte, ville vi sporge: ere ikke alle store Forandrin- ger i vore SamfUnds- og Handelsforhold stedse idetmindste for en Tid til Tab for Enkelte? Hvormange Skippere have ikke lidt Tab ved Opfindelsen af Dampskibene? hvor mange Menneske- hænder ere ikke bievne overflødige og ledige ved Dampens An- vendelse til Utallige Slags Maskiner, der nu bruges til at spinde, væve, hamre, tærske osv.? hvor mange Vognmænd, Fragt- mænb, Ktldske, Kroejere have ikke lidt Tab ved de mange Jern- baner, der NU gjennemskjære Landene i alle Retninger? og dog er der vel Ingen, der nægter, at alle disse nyere Opfindelser, om de end have medfort Tab for Enkelte, dog have været til stor Velsignelse for det Hele til at fremme Folkenes Opkomst og Velstand, idet de have aabnet nye, rige Kilder til Virk- somhed og Fortjeneste, saa at naar Alt tages i tilbørlig Betragt- ning, bliver Fordelen langt overvejende over Tabet. Vi sagde, at der gaaer en Asfociationsaand gjennem vor Tid; et andet Særkjende ved den er, at Alting stræber fremad, man er ikke længer tilfreds med at gaae i de gamle Spor blot fordi vore Forfadre fulgte dem i lange Tider; men enhver gam- mel Bane og Skik bliver bragt for den strengeste og hensyns- loseste Dommer: Erfaringen, og veiet paa Nyttens ogHensigts- mæssighedens Vægt, og saasnart det viser sig, at den her ikke længer holder Stand, bliver den lagt tilside og maa give Plads for noget Bedre, som mere svarer til den Tid. hvori vi leve, og den Enkelte maa sinde sig i med Selvfornægtelse at gaae af Beien, hvor SamfUndsaanden bryder sig nye Baner; det er den Lov, som gjor sig gjaldende i Menneskelivet i dets mangehaande Skikkelser, og det kan ikke blive anderledes, naar vi ikke ville onske, at Alting skal synke ned i Dod og stillestaaende, vane- mæssig Dvaskhed." Men der er en anden Indvending, der ufejlbarlig vil frem- komme overalt hos os; man vil sige: „ja, i England funne nok saadanne Foreninger trives, man ikke her i Landet, hvor